Tal og tilskud til muslingeopdræt – 7
3. februar 2024
Tal og tilskud til muslingeopdræt – 7
3. februar 2024
Artikel 7 ud af 7:
Til syvende og sidst
I de foregående seks artikler har Sanne Hørup fra Limfjordens Miljøråd primært fokuseret på de mange og millionstore tilskud, som muslingebranchen gennem de seneste år har formået at få udbetalt fra diverse fonde. Til dato mere end 150 millioner tilskudskroner.
Det startede med opdræt af primært “miljømuslinger”, som skulle fjerne kvælstof fra vandet og landbruget. Som skulle producere muslingemel, der kunne bruges til nyt svinefoder. Det magtede “miljømuslingerne” imidlertid ikke, og det lykkedes heller ikke muslingebranchen at producere noget af det lovede muslingemel.
Siden kom de kilometerstore “smartfarms” og deres massive lokale forurening af bundmiljøet til. De viste sig imidlertid heller ikke at være rentable. De store smartfarms har derfor i stigende grad omlagt produktionen til muslingeyngel, der kan udlægges på nyetablerede “kulturbanker”.
De udlagte “kulturmuslinger” vokser sig siden store, inden de skrabes på konventionel vis – med tunge bundskrabende og miljøødelæggende redskaber. Mange muslinger er således skabt hele to gange, før de når forbrugeren – med et kolossalt klimaaftryk til følge. De kaldes derfor med rette “klimamuslinger” – med modsat fortegn.
Sanne Hørup slutter her sin serie om dansk muslingeopdræt af med et par selvoplevede historier fra branchen.
Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Manglende produktion med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.
Knebel Vig:
Marifood ApS – en grum historie
Marifood ApS ved Rasmus Bjerregaard ansøgte i første omgang om etablering af et muslingeanlæg i Århus Bugt. Efter indsigelse fra Aarhus kommune blev projektet imidlertid opgivet.
Anlægget blev i stedet etableret i Knebel Vig på den modsatte side af Århus Bugt. Dette under faglig anbefaling fra Jens Kjerulf Petersen, nu professor ved Dansk Skaldyr Center på Mors. Trods massive protester fra lokale beboere.
Knebel Vig er et dødishul fra sidste istid – et dybt og lukket farvand helt uden gennemstrømning og dermed det dårligst tænkelige sted til et lokalt forurenende muslingeopdræt. I forvejen var der dårlige iltforhold, hvilket havde fået Århus Kommune til netop at fraråde etablering af muslingeopdræt.
Men Stig Prüssing fra Fiskeristyrelsen valgte alligevel at give den nødvendige godkendelse. Anlægget åbnede i 2010, men gik konkurs blot et år senere. Opdriftsbøjer og andet vraggods fra det ophørte anlæg plagede beboerne i Knebel i flere år. Fiskeristyrelsen vendte det blinde øje til og forlangte ikke oprydning.
I 2014 udtalte formanden for den lokale beboerforening i Knebel, Jørgen Ørgaard, følgende hjertesuk til Århus Stiftstidende:
“Vi føler os magtesløse i denne sag”
Samme år forsøgte Rasmus Bjerregaard at få tilladelse til at overdrage anlægget i et nyt selskab: Seaweed Seed Supply ApS (konkurs 2014), som han sammen med Lars Erik Holtegaard havde stiftet i 2013. Fiskeristyrelsen holdt dog fast i, at anlægget skulle fjernes.
Lars Erik Holtegaard: Biolog Hedeselskabet 2002-2004. Dansk Skaldyrcenter 2005-2008. Nuværende formand for Brancheudvalg for skaldyr under Dansk Akvakultur. Muslinge- og tangopdrætter.
Skive fjord:
Muslingeanlæg 112
Anlægget blev etableret i 2004. Ejer Jørgen Søgaard, Hvalpsund Linemusling.
I 2009 blev tilladelsen overdraget til Dansk Linemuslingeopdræt A/S. Anlægget skulle bruges i MuMiHus projektet (12,9 mio.). Fjorten dage efter lejekontraktens udløb gik selskabet konkurs. Vraggods, liner og opdriftsbøjer flød efter skaldyrcenterets forsøg. Dansk Linemusling A/S blev i august 2011 politianmeldt, men da selskabet var gået konkurs ville en sagsrejsning være udsigtsløs, og i samråd med politiet blev sagen henlagt.
I 2012 meddelte Fiskeristyrelsen naboer til anlægget, at Lars Erik Holtegaard Eudora Limfjord ApS havde overtaget anlægget. Han var den nye ejer. Det var imidlertid ikke sandt. Efter afslag på to ansøgninger i 2012 om tilskud til “etablering og modernisering af akvakulturanlæg” gik Eudora Limfjord ApS konkurs. Selskabet nåede end ikke at indsende et årsregnskab.
I 2013 overtog Horsensselskabet Wittrup Seafood A/S anlægget. Det skulle fjernes fra fjorden. Det blev det ikke. Og i 2014 meddelte Fiskeristyrelsen, at ejerne ville beholde anlægget. Det skulle indgå i et nyt projekt og ville nu give overskud. I 2015, 2016 og 2017 blev der høstet 0 muslinger.
I 2018 blev 1/3 af anlæggets liner udskiftet med 19 smartfarmrør. Uden skriftlig tilladelse.
Efterfølgende har det oprindelige linemuslingeanlæg lagt rør til Wittrups Submussel projekt 2020-2023 (tilskud: 8,2 mio. kr.). De 19 rør har ikke på noget tidspunkt været undersænket kontrolleret – én meter under overfladen.
Den 1. maj 2023 udløb tilladelsen udstedt april 2013. Ansøgningen om forlængelse af tilladelsen frem til 2033 har været i høring. Fiskeristyrelsen har modtaget flere indsigelser. Bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforening, Miljøstyrelsen, Foreningen for skånsomt fiskeri, Danmarks ornitologiske Forening, Muslingeriet v/Mark og Kaj Lykke, samt nærmeste naboer.
Fiskeristyrelsen har endnu ikke truffet en afgørelse (30. januar 2024).
“Find Fem Fejl”
Hårdt presset af virkeligheden måtte Hedeselskabet for nylig indrømme, at deres oprindelige drøm om, at datterselskabet Blå Biomasse årligt skulle producere 8.000 tons muslinger, ikke holdt vand – og for øvrigt aldrig havde gjort det.
Den oprindelige reklametekst måtte derfor ændres til “kan produceres”. Stadig i deres vildeste drømme. Vi mangler fortsat de reelle høsttal fra den flere kilometer store smartfarm i Venøsund nær Limfjordens udmunding i Vesterhavet.
Måske teksten til sidst skal rettes til “kunne produceres” for at blive i muslingeproducenternes hypotetiske verden. Hvis vi nogensinde får oplyst de korrekte tal.
Mere varm luft i flere tomme skaller.
“Find Fem Fejl”
Hypotetiske produktionstal
I en videnskabelig artikel fra Stockholms Universitet, som i mange år har beskæftiget sig med muslingeopdræt og kvælstoffjernelse, kan man finde nogle imponerende tal for produktionen af blåmuslinger på Anlæg 112 i Skive Fjord.
De flotte tal passer desværre ikke. Hvor alle andre opgivne tal er reelle høsttal, viser tallene fra Anlæg 112 i Skive Fjord sig at være hypotetiske tal. Man har taget en meget lille produktion på et meget lille areal og så blot ganget det op. På denne måde når man frem til, at anlægget havde produceret og høstet 1.100 tons muslinger. Hvilket var den suverænt højeste produktion i hele Skandinavien – hvis det altså havde været sandt.
Alligevel er de hypotetiske produktionstal fra Skive Fjord angivet som reelle høsttal – på linje med de øvrige angivne anlæg i Østersøen, Kattegat og Skagerak. Læs selv om de fantastiske, men aldeles fiktive høsttal fra Dansk Skaldyrcenter i artiklen her:
Forsøg med undersænkning
I juni 2023 fjernede Wittrup Sefood A/S alle liner og etablerede helt nye rør som beskrevet i ansøgningen den 2. marts 2023. De mener, at så længe der endnu ikke er truffet en afgørelse, gælder den eksisterende tilladelse. De har derfor lov til at lave “forsøg” med undersænkning af rør. Tilladelsen til Submussel projektet blev givet som tillæg til den eksisterende tilladelse i 2021.
Samlet set er der etableret 5,8 km PE-rør påmonteret ca. 17.200 m2 net (3 m dybe). Der er ikke foretaget nogen form for forsøg på at undersænke sub-rørene. Dertil skal anvendes ca. 2.880 betonklodser hver på mellem 250 og 285 kg. Antal/m2 rør, net og betonklodser er bekræftet af ejerne.
Selv med den laveste vægt på et kvart ton pr. betonklods, drejer det sig om 720 ton beton, der skal placeres spredt på bunden. 720 ton beton, der næppe nogen sinde bliver fjernet igen. Er der mon krav herom?
Wittrup har på en forespørgsel meddelt, at anlægget i dag er en del af Baltic MUPPETS projektet. Hvis Fiskeristyrelsen giver afslag på forlængelse, skal hele anlægget fjernes. Det kommer selvfølgelig ikke til at ske.
Wittrup Seafood er blevet anmeldt flere gange for ikke at overholde tilladelsens regler og vilkår. Senest juli i 2023. Løsrevne rør uden for anlægget. Et rør á 240 meter vejer små 1,8 ton + net. Og Fiskeristyrelsen svar på borgernes klager og anmeldelser er:
“Fiskeristyrelsen ønsker ved vejledning og dialog at ændre adfærd hos den, som ikke overholder lovgivningen”
Muslingeanlæg 112 ønsker ikke prøvetagning under anlægget, selv om det er placeret i offentligt farvand. Fiskeristyrelsen, som ellers har godkendt anlægget, kan heller ikke give tilladelse.
Den lokale dykker Kenneth Brask har i stedet fået lov til at måle slamlaget ved et anlæg nær Rotholme ved Hvalpsund. Her kunne der måles 2,7 m slam under anlægget.
Høsttal for hele Danmark
Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark, primært Limfjorden. Dyrkning af muslinger på smartfarm starter for alvor i 2018.
2005: Indberetning ? anlæg. Fraført: 235 ton muslinger: 2,8 ton kvælstof
2006: Indberetning 32 anlæg. Fraført: 406 ton muslinger: 4,9 ton kvælstof
2007: Indberetning 49 anlæg. Fraført: 949 ton muslinger: 11,4 ton kvælstof
2008: Indberetning 56 anlæg. Fraført: 1737 ton muslinger: 10,8 ton kvælstof
2009: Indberetning 57 anlæg. Fraført: 2556 ton muslinger: 30,7 ton kvælstof
2010: Indberetning 49 anlæg. Fraført: 669 ton muslinger: 8,0 ton kvælstof
2011: Indberetning 45 anlæg. Fraført: 537 ton muslinger: 6,4 ton kvælstof
2012: Indberetning 46 anlæg. Fraført: 527 ton muslinger: 6,3 ton kvælstof
2013: Indberetning 40 anlæg. Fraført: 810 ton muslinger: 9,7 ton kvælstof
2014: Indberetning 29 anlæg. Fraført: 1810 ton muslinger: 21,7 ton kvælstof
2015: Indberetning 29 anlæg. Fraført: 1229 ton muslinger: 14,7 ton kvælstof
2016: Indberetning 35 anlæg. Fraført: 2221 ton muslinger: 26,6 ton kvælstof
2017: Indberetning 35 anlæg. Fraført: 2414 ton muslinger: 29,0 ton kvælstof
2018: Indberetning 37 anlæg. Fraført: 4516 ton muslinger: 54,2 ton kvælstof
2019: Indberetning 32 anlæg. Fraført: 7333 ton muslinger: 88,0 ton kvælstof
2020: Indberetning 46 anlæg. Fraført: 6317 ton muslinger: 75,8 ton kvælstof
2021: Indberetning 48 anlæg. Fraført: 8485 ton muslinger: 101,8 ton kvælstof
2022: Indberetning 62 anlæg. Fraført: 8522 ton muslinger: 102,3 ton kvælstof
2005-2022: Fraført 51.273 ton muslinger. N-fjernelse i alt: 615 ton kvælstof
Formedelst mere end 150 millioner udbetalte tilskudskroner
2011-2022: Høst 60 ton sukkertang
Info:
Blå Biomasse A/S: 5 smartfarmanlæg i Venøsund, 1 ved Jegindø: Samlet set er der etableret 41,9 km PE-rør (349 rør). De 41,9 km rør er påmonteret 113 m lange 3 meter dybe net med et samlet areal på 118.311 m2.
Wittrup Seafood A/S: Submussel-anlæg 112 i Skive fjord. Samlet set er der etableret 5,8 km PE-rør påmonteret ca. 17.200 m2 net (3 m dybe). Til undersænkning af anlægget skal der anvendes ca. 2.880 betonklodser hver på mellem 250 og 285 kg. Antal/m2 rør, net og betonklodser er bekræftet af ejerne (16. august 2023).
Wittrup Seafood A/S planlægger at etablere et tilsvarende anlæg ved Rotholmene nord for Hvalpsund. Anlæg 65. Det vides ikke, om anlægget er færdigetableret.
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Limfjordens Miljøråd
v. Sanne Hørup
Forkortelser:
DSF: Det Strategiske Forskningsråd
DFFE: Direktoratet for FødevareErhverv
EFF: Den Europæiske Fiskerifond
EHFF: Den europæiske hav- og fiskerifond
FIUF: EU’s Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeri
FLAG: Lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri)
GUDP: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (Landbrugsstyrelsen)
LAG: De lokale aktionsgrupper (Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri)
FS: Fiskeristyrelsen, tidligere Fiskeridirektoratet og NaturErhvervstyrelsen
Kilder: Korrespondance Fiskeristyrelsen, aktindsigter (2020) i udbetalt tilskud til selskaber/ejerskaber, der kan kædes sammen med anlæg 112. Google, Lasso.dk, Proff.dk m.fl.
Projekter: Ikke alle projektdeltagere er nævnt. Ovennævnte er ikke dobbelttjekket.
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Artikel 7 ud af 7:
Til syvende og sidst
I de foregående seks artikler har Sanne Hørup fra Limfjordens Miljøråd primært fokuseret på de mange og millionstore tilskud, som muslingebranchen gennem de seneste år har formået at få udbetalt fra diverse fonde. Til dato mere end 150 millioner tilskudskroner.
Det startede med opdræt af primært “miljømuslinger”, som skulle fjerne kvælstof fra vandet og landbruget. Som skulle producere muslingemel, der kunne bruges til nyt svinefoder. Det magtede “miljømuslingerne” imidlertid ikke, og det lykkedes heller ikke muslingebranchen at producere noget af det lovede muslingemel.
Siden kom de kilometerstore “smartfarms” og deres massive lokale forurening af bundmiljøet til. De viste sig imidlertid heller ikke at være rentable. De store smartfarms har derfor i stigende grad omlagt produktionen til muslingeyngel, der kan udlægges på nyetablerede “kulturbanker”.
De udlagte “kulturmuslinger” vokser sig siden store, inden de skrabes på konventionel vis – med tunge bundskrabende og miljøødelæggende redskaber. Mange muslinger er således skabt hele to gange, før de når forbrugeren – med et kolossalt klimaaftryk til følge. De kaldes derfor med rette “klimamuslinger” – med modsat fortegn.
Sanne Hørup slutter her sin serie om dansk muslingeopdræt af med et par selvoplevede historier fra branchen.
Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Manglende produktion med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.
Knebel Vig:
Marifood ApS – en grum historie
Marifood ApS ved Rasmus Bjerregaard ansøgte i første omgang om etablering af et muslingeanlæg i Århus Bugt. Efter indsigelse fra Aarhus kommune blev projektet imidlertid opgivet.
Anlægget blev i stedet etableret i Knebel Vig på den modsatte side af Århus Bugt. Dette under faglig anbefaling fra Jens Kjerulf Petersen, nu professor ved Dansk Skaldyr Center på Mors. Trods massive protester fra lokale beboere.
Knebel Vig er et dødishul fra sidste istid – et dybt og lukket farvand helt uden gennemstrømning og dermed det dårligst tænkelige sted til et lokalt forurenende muslingeopdræt. I forvejen var der dårlige iltforhold, hvilket havde fået Århus Kommune til netop at fraråde etablering af muslingeopdræt.
Men Stig Prüssing fra Fiskeristyrelsen valgte alligevel at give den nødvendige godkendelse. Anlægget åbnede i 2010, men gik konkurs blot et år senere. Opdriftsbøjer og andet vraggods fra det ophørte anlæg plagede beboerne i Knebel i flere år. Fiskeristyrelsen vendte det blinde øje til og forlangte ikke oprydning.
I 2014 udtalte formanden for den lokale beboerforening i Knebel, Jørgen Ørgaard, følgende hjertesuk til Århus Stiftstidende:
“Vi føler os magtesløse i denne sag”
Samme år forsøgte Rasmus Bjerregaard at få tilladelse til at overdrage anlægget i et nyt selskab: Seaweed Seed Supply ApS (konkurs 2014), som han sammen med Lars Erik Holtegaard havde stiftet i 2013. Fiskeristyrelsen holdt dog fast i, at anlægget skulle fjernes.
Lars Erik Holtegaard: Biolog Hedeselskabet 2002-2004. Dansk Skaldyrcenter 2005-2008. Nuværende formand for Brancheudvalg for skaldyr under Dansk Akvakultur. Muslinge- og tangopdrætter.
Skive fjord:
Muslingeanlæg 112
Anlægget blev etableret i 2004. Ejer Jørgen Søgaard, Hvalpsund Linemusling.
I 2009 blev tilladelsen overdraget til Dansk Linemuslingeopdræt A/S. Anlægget skulle bruges i MuMiHus projektet (12,9 mio.). Fjorten dage efter lejekontraktens udløb gik selskabet konkurs. Vraggods, liner og opdriftsbøjer flød efter skaldyrcenterets forsøg. Dansk Linemusling A/S blev i august 2011 politianmeldt, men da selskabet var gået konkurs ville en sagsrejsning være udsigtsløs, og i samråd med politiet blev sagen henlagt.
I 2012 meddelte Fiskeristyrelsen naboer til anlægget, at Lars Erik Holtegaard Eudora Limfjord ApS havde overtaget anlægget. Han var den nye ejer. Det var imidlertid ikke sandt. Efter afslag på to ansøgninger i 2012 om tilskud til “etablering og modernisering af akvakulturanlæg” gik Eudora Limfjord ApS konkurs. Selskabet nåede end ikke at indsende et årsregnskab.
I 2013 overtog Horsensselskabet Wittrup Seafood A/S anlægget. Det skulle fjernes fra fjorden. Det blev det ikke. Og i 2014 meddelte Fiskeristyrelsen, at ejerne ville beholde anlægget. Det skulle indgå i et nyt projekt og ville nu give overskud. I 2015, 2016 og 2017 blev der høstet 0 muslinger.
I 2018 blev 1/3 af anlæggets liner udskiftet med 19 smartfarmrør. Uden skriftlig tilladelse.
Efterfølgende har det oprindelige linemuslingeanlæg lagt rør til Wittrups Submussel projekt 2020-2023 (tilskud: 8,2 mio. kr.). De 19 rør har ikke på noget tidspunkt været undersænket kontrolleret – én meter under overfladen.
Den 1. maj 2023 udløb tilladelsen udstedt april 2013. Ansøgningen om forlængelse af tilladelsen frem til 2033 har været i høring. Fiskeristyrelsen har modtaget flere indsigelser. Bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforening, Miljøstyrelsen, Foreningen for skånsomt fiskeri, Danmarks ornitologiske Forening, Muslingeriet v/Mark og Kaj Lykke, samt nærmeste naboer.
Fiskeristyrelsen har endnu ikke truffet en afgørelse (30. januar 2024).
“Find Fem Fejl”
Hårdt presset af virkeligheden måtte Hedeselskabet for nylig indrømme, at deres oprindelige drøm om, at datterselskabet Blå Biomasse årligt skulle producere 8.000 tons muslinger, ikke holdt vand – og for øvrigt aldrig havde gjort det.
Den oprindelige reklametekst måtte derfor ændres til “kan produceres”. Stadig i deres vildeste drømme. Vi mangler fortsat de reelle høsttal fra den flere kilometer store smartfarm i Venøsund nær Limfjordens udmunding i Vesterhavet.
Måske teksten til sidst skal rettes til “kunne produceres” for at blive i muslingeproducenternes hypotetiske verden. Hvis vi nogensinde får oplyst de korrekte tal.
Mere varm luft i flere tomme skaller.
“Find Fem Fejl”
Hypotetiske produktionstal
I en videnskabelig artikel fra Stockholms Universitet, som i mange år har beskæftiget sig med muslingeopdræt og kvælstoffjernelse, kan man finde nogle imponerende tal for produktionen af blåmuslinger på Anlæg 112 i Skive Fjord.
De flotte tal passer desværre ikke. Hvor alle andre opgivne tal er reelle høsttal, viser tallene fra Anlæg 112 i Skive Fjord sig at være hypotetiske tal. Man har taget en meget lille produktion på et meget lille areal og så blot ganget det op. På denne måde når man frem til, at anlægget havde produceret og høstet 1.100 tons muslinger. Hvilket var den suverænt højeste produktion i hele Skandinavien – hvis det altså havde været sandt.
Alligevel er de hypotetiske produktionstal fra Skive Fjord angivet som reelle høsttal – på linje med de øvrige angivne anlæg i Østersøen, Kattegat og Skagerak. Læs selv om de fantastiske, men aldeles fiktive høsttal fra Dansk Skaldyrcenter i artiklen her:
Forsøg med undersænkning
I juni 2023 fjernede Wittrup Sefood A/S alle liner og etablerede helt nye rør som beskrevet i ansøgningen den 2. marts 2023. De mener, at så længe der endnu ikke er truffet en afgørelse, gælder den eksisterende tilladelse. De har derfor lov til at lave “forsøg” med undersænkning af rør. Tilladelsen til Submussel projektet blev givet som tillæg til den eksisterende tilladelse i 2021.
Samlet set er der etableret 5,8 km PE-rør påmonteret ca. 17.200 m2 net (3 m dybe). Der er ikke foretaget nogen form for forsøg på at undersænke sub-rørene. Dertil skal anvendes ca. 2.880 betonklodser hver på mellem 250 og 285 kg. Antal/m2 rør, net og betonklodser er bekræftet af ejerne.
Selv med den laveste vægt på et kvart ton pr. betonklods, drejer det sig om 720 ton beton, der skal placeres spredt på bunden. 720 ton beton, der næppe nogen sinde bliver fjernet igen. Er der mon krav herom?
Wittrup har på en forespørgsel meddelt, at anlægget i dag er en del af Baltic MUPPETS projektet. Hvis Fiskeristyrelsen giver afslag på forlængelse, skal hele anlægget fjernes. Det kommer selvfølgelig ikke til at ske.
Wittrup Seafood er blevet anmeldt flere gange for ikke at overholde tilladelsens regler og vilkår. Senest juli i 2023. Løsrevne rør uden for anlægget. Et rør á 240 meter vejer små 1,8 ton + net. Og Fiskeristyrelsen svar på borgernes klager og anmeldelser er:
“Fiskeristyrelsen ønsker ved vejledning og dialog at ændre adfærd hos den, som ikke overholder lovgivningen”
Muslingeanlæg 112 ønsker ikke prøvetagning under anlægget, selv om det er placeret i offentligt farvand. Fiskeristyrelsen, som ellers har godkendt anlægget, kan heller ikke give tilladelse.
Den lokale dykker Kenneth Brask har i stedet fået lov til at måle slamlaget ved et anlæg nær Rotholme ved Hvalpsund. Her kunne der måles 2,7 m slam under anlægget.
Høsttal for hele Danmark
Fakta: Kilde Fiskeristyrelsens årlige akvakulturindberetning. Hele Danmark, primært Limfjorden. Dyrkning af muslinger på smartfarm starter for alvor i 2018.
2005: Indberetning ? anlæg. Fraført: 235 ton muslinger: 2,8 ton kvælstof
2006: Indberetning 32 anlæg. Fraført: 406 ton muslinger: 4,9 ton kvælstof
2007: Indberetning 49 anlæg. Fraført: 949 ton muslinger: 11,4 ton kvælstof
2008: Indberetning 56 anlæg. Fraført: 1737 ton muslinger: 10,8 ton kvælstof
2009: Indberetning 57 anlæg. Fraført: 2556 ton muslinger: 30,7 ton kvælstof
2010: Indberetning 49 anlæg. Fraført: 669 ton muslinger: 8,0 ton kvælstof
2011: Indberetning 45 anlæg. Fraført: 537 ton muslinger: 6,4 ton kvælstof
2012: Indberetning 46 anlæg. Fraført: 527 ton muslinger: 6,3 ton kvælstof
2013: Indberetning 40 anlæg. Fraført: 810 ton muslinger: 9,7 ton kvælstof
2014: Indberetning 29 anlæg. Fraført: 1810 ton muslinger: 21,7 ton kvælstof
2015: Indberetning 29 anlæg. Fraført: 1229 ton muslinger: 14,7 ton kvælstof
2016: Indberetning 35 anlæg. Fraført: 2221 ton muslinger: 26,6 ton kvælstof
2017: Indberetning 35 anlæg. Fraført: 2414 ton muslinger: 29,0 ton kvælstof
2018: Indberetning 37 anlæg. Fraført: 4516 ton muslinger: 54,2 ton kvælstof
2019: Indberetning 32 anlæg. Fraført: 7333 ton muslinger: 88,0 ton kvælstof
2020: Indberetning 46 anlæg. Fraført: 6317 ton muslinger: 75,8 ton kvælstof
2021: Indberetning 48 anlæg. Fraført: 8485 ton muslinger: 101,8 ton kvælstof
2022: Indberetning 62 anlæg. Fraført: 8522 ton muslinger: 102,3 ton kvælstof
2005-2022: Fraført 51.273 ton muslinger. N-fjernelse i alt: 615 ton kvælstof
Formedelst mere end 150 millioner udbetalte tilskudskroner
2011-2022: Høst 60 ton sukkertang
Info:
Blå Biomasse A/S: 5 smartfarmanlæg i Venøsund, 1 ved Jegindø: Samlet set er der etableret 41,9 km PE-rør (349 rør). De 41,9 km rør er påmonteret 113 m lange 3 meter dybe net med et samlet areal på 118.311 m2.
Wittrup Seafood A/S: Submussel-anlæg 112 i Skive fjord. Samlet set er der etableret 5,8 km PE-rør påmonteret ca. 17.200 m2 net (3 m dybe). Til undersænkning af anlægget skal der anvendes ca. 2.880 betonklodser hver på mellem 250 og 285 kg. Antal/m2 rør, net og betonklodser er bekræftet af ejerne (16. august 2023).
Wittrup Seafood A/S planlægger at etablere et tilsvarende anlæg ved Rotholmene nord for Hvalpsund. Anlæg 65. Det vides ikke, om anlægget er færdigetableret.
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Limfjordens Miljøråd
v. Sanne Hørup
Forkortelser:
DSF: Det Strategiske Forskningsråd
DFFE: Direktoratet for FødevareErhverv
EFF: Den Europæiske Fiskerifond
EHFF: Den europæiske hav- og fiskerifond
FIUF: EU’s Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeri
FLAG: Lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri)
GUDP: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (Landbrugsstyrelsen)
LAG: De lokale aktionsgrupper (Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri)
FS: Fiskeristyrelsen, tidligere Fiskeridirektoratet og NaturErhvervstyrelsen
Kilder: Korrespondance Fiskeristyrelsen, aktindsigter (2020) i udbetalt tilskud til selskaber/ejerskaber, der kan kædes sammen med anlæg 112. Google, Lasso.dk, Proff.dk m.fl.
Projekter: Ikke alle projektdeltagere er nævnt. Ovennævnte er ikke dobbelttjekket.
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
