Tal og tilskud til muslingeopdræt – 3
30. november 2023
Tal og tilskud til muslingeopdræt – 3
30. november 2023
Artikel 3 ud af 7:
Nul østers til 11,3 millioner kroner
Muslingeerhvervet er et af de mest støttede eller subventionerede inden for akvakulturen. Siden årtusindskiftet er der således udbetalt mere end 150 millioner tilskudskroner til en lille håndfuld firmaer med et fåtal ejere. Tilsvarende er et stort antal firmaer lukket ned eller gået konkurs.
Limfjordens Miljøråd ved Sanne Hørup har brugt timer og dage på at få overblik over de mange transaktioner, der er sket – hovedsagelig med Limfjorden som skueplads. Tallene i denne serie af artikler stammer fra aktindsigter søgt hos Fiskeristyrelsen, Google-søgninger på årsregnskaber, afrapporteringer fra GUDP med mere.
Forklaringen på de mange tilskud til ofte meget fantasifulde projekter har især været ønsket om fjernelse af kvælstof fra vandet – via opdræt og høst af muslinger. Planen har været og er vist stadig, at det omgivende landbrug da vil kunne forurene videre inde på land, som om intet var sket. Oprindelig skulle de opdrættede muslinger omdannes til muslingemel, som så kunne indgå i produktionen af svinefoder. Flere år senere er der stadig ingen produktion af dette muslingemel. Så nu har man ændret målsætningen.
Den lovede kvælstof-fjernelse er nemlig ikke sket i blot tilnærmelsesvis det omfang, der blev stillet i udsigt, men de fulde tilskud til projekterne er skam hævet. Læs Sanne Hørups gennemgang af millionernes færden gennem milliarderne af tilfangetagne og lokalt forurenende blåmuslinger, i alt fra linemuslinger til gigantiske smartfarms. Der er adskillige gengangere blandt aktørerne.
Herunder kommer det tredje udpluk af de mange og millionstore tilskudsprojekter. Flere følger i de kommende uger, mens julestemningen langsomt breder sig til muslingefarmene.
Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Konkurser med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.
MUSLINGER, ØSTERS OG TANG
LIMFJORDEN
MAB3 – BIORAFFINADERI PÅ MAKROALGER MED PRODUKTION AF BIOBRÆNDSTOF OG FISKEFODER. 20,4 MIO. (2012-2016 Innovationsfonden)
Dansk Skaldyrcenter, Aarhus Universitet, WSP Danmark A/S, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Teknologisk Institut.
Formål: At udvikle nye teknologier til bæredygtig vækst og efterfølgende konvertering af to brune algearter til energibærere samt ingredienser i fiskefoder.
BIORAFFINERING AF SØSALAT – ULVA LACTUCA: 1,2 MIO. (2015-? Uddannelses- og Forskningsministeriet) Usikkerhed om årstal.
Nordisk Tang ApS (stiftet 2015, ophørt 2015 efter fusion med Nordic Seaweed ApS, konkurs i 2023), Teknologisk Institut, Nordic Marine Nutrition ApS.
Formål: Projektet skal ses som et for-projekt. Om der er et potentiale for et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt fremstillings koncept.
DYRKNING AF ØSTERS I LIMFJORDEN: 11,3 MIO. (2013-2016 GUDP).
Limfjordsøstes ApS ny ejer anlæg 122, 143, 144 og 145 i Venø Sund, Københavns Universitet Bent Vismann, Aquamind A/S Johan Vedel Nielsen, Venøsund Fisk og Skaldyr.
Aquamind A/S har udformet østersprojektet.
Formål: en blomstrende ny industri på årligt min. 10.000 ton opdrættet i limfjordsøsters til en samlet produktionsværdi på 400 millioner kroner. Fjernelse af kvælstof. Nye arbejdspladser.
Vision: senest 2023 10.000 ton østers årlig. Årlig kvælstoffjernelse 8,5 ton. 400-500 nye arbejdspladser.
Fakta: Aktindsigt i projektet.
Projektet gav kun ophav til 9 ton østers (konsumstørrelse). De 9 ton østers blev aldrig høstet, men forblev i fjorden.
N-fjernelse: 0 ton
Projektet blev opgivet.
Der satses fremover på dyrkning af den invasive stillehavsøsters.
I 2019 bevilges godt 2 MIO. kroner (EHFF) til et forsøg med opdræt af “danske” stillehavsøsters i Nordhavnen, Helsingør. De skal opdrættes i trådbure under en tømmerflåde (“østersbørnehave”). Når de er 2 cm store, flyttes de ud i store net/poser i åbent vand. Senere bliver de sat ud på sandbanker i Limfjorden. hvor de vokser sig spiseklare og høstes.
Projektholder Johan Vedel Nielsen Aquamind A/S og Danish Oysters ApS.
Et af flere projekter.
FOMUS: 4,6 MIO. (2015-2018 GUDP).
Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen, Seafood Limfjord ApS, Vilsund Muslingeindustri A/S.
Formål: Forlængelse af muslingesæsonen. Ved af forlænge produktionscyklussen og dermed høstsæsonen, vil man med projektet FOMUS forsøge at etablere et hjemmemarked med en mere konstant efterspørgsel og afsætning.
MAB4 – MAKROALGE BIORAFINERING TIL HØJVÆRDIPRODUKTER: 11,8 MIO. (2016-2020 Innovationsfonden)
Projektet udføres af et konsortium af nationale og internationale tang- og bioraffineringseksperter fra universiteter, GTS institutter, små og mellemstore virksomheder samt relevante industrielle slutbrugere. Bl.a. Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet
Formål: At udvikle en større viden om tang og tangdyrkning. Kan tangen dyrkes i stor nok skala til at kunne give en god forretning? Og hvor meget batter tangdyrkning egentlig i forhold til at rense havvandet for næringsstoffer? Målet er i sidste ende at give svar på, om dyrkning af tang kan skabe værdi for Danmark.
Vision: Tangdyrkning i stor skala. Tangen skal anvendes til dyrefoder, som erstatning for antibiotika til smågrise. Endvidere til fødevareproduktion og hudcremer.
ETABLERING AF INDUSTRIEL MUSLINGEPRODUKTION I LIMFJORDEN: 7,4 MIO. (2016-2020 EHFF).
Blå Biomasse A/S. Ny ejer af linemuslingeanlæggene i Venøsund. Tilladelse til to nye anlæg nr. 343 i Venøsund og 344 ved Jegindø.
Etablering af smartfarm (rør/net) på selskabets anlæg 122, 143, 144, 145, 343 og 344.
INPROFEED: 7,8 MIO. (2017-2020 GUDP)
Blå Biomasse A/S, Københavns Universitet lektor Bent Vismann, Orbicon/WSP Per Dolmer, TripleNine.
Formål: Industriel produktion af muslinger til konsum og foder dyrket på Blå Biomasses smartfarm anlæg 122, 143, 144, 145, 343 og 344. At etablere en ny værdikæde for et restprodukt af blåmuslinger (undermålsmuslinger) fra industriel produktion, der i kommerciel skala forarbejdes til muslingemel.
Projektet forlænges med et år frem til 31. december 2021, da der igennem projektet har været store udsving i produktionen af muslinger grundet usædvanlige forhold i naturen. Muslingernes væksten har været kraftigt reduceret i 2018, 2019 og 2020. Muslinger i midten af anlæggene skrider af nettene.
Vision: En årlig produktion af 7.000-8.000 ton muslinger på selskabets seks smartfarmanlæg. Årlig kvælstoffjernelse 104-137 ton.
Blå Biomasse A/S leverer/sælger undermuslingerne til udlægning på kulturbanker.
Fakta: Blå Biomasse A/S Kilde aktindsigt i dokumenteret høst fra selskabets seks anlæg.
2018: Fraført: 60 ton muslinger. 0,6 ton kvælstof.
2019: Fraført: 2.238 ton muslinger. 26,8 ton kvælstof.
2020: Fraført: 1.066 ton muslinger. 12,8 ton kvælstof. (349 rør)
2021: Fraført: 874 ton muslinger. 10,5 ton kvælstof. (349 rør)
Samlet set er der etableret 41,9 km PE-rør (349 rør). De 41,9 km rør er påmonteret 113 m lange 3 meter dybe net med et samlet areal på ca. 118.300 m2
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Limfjordens Miljøråd
v. Sanne Hørup
Kommentar
Det fremgår tydeligt af tallene i også denne artikel, at muslingebranchen slet ikke er i stand til at leve op til den kvælstoffjernelse, den selv har lovet. Det vidner de officielle høsttal og et par konkurser om.
Det stort anlagte østersprojekt blev toppen af kransekagen. Aktørerne nåede således at indkassere ikke mindre end 11,3 MIO. kroner fra GUDP, der aldrig eller kun sjældent stiller spørgsmålstegn ved de opnåede resultater. Og godt det samme for Københavns Universitet, Aquamind og Venøsund Fisk & Skaldyr, der således kunne hæve det fulde tilskudsbeløb.
Også selv om projektet blev opgivet. Også selv om der blev fjernet 0 ton kvælstof og høstet 0 ton østers. Som rosinen i pølseenden lykkedes det også at genintroducere den frygtede Bonamia-parasit, som ikke var der ved projektets start. Men mere herom senere.
Så gik det trods alt bedre med INPROFEED-projektet, der efter udlægning af 349 PE-rør på i alt 41,9 km påmonteret 118.300 m2 net kunne levere en samlet kvælstoffjernelse på 50,7 ton. Dette til en pris af 7,8 MIO. kroner.
Ovennævnte projekter er i alt støttet med ikke mindre end 66,5 MIO. kroner, der sammenlagt har resulteret i fjernelse af blot 50,7 ton kvælstof.
Konklusion
Det har således kostet det danske samfund 66,5 MIO. kroner at fjerne blot 50,7 ton kvælstof ved ovennævnte muslingeopdræt. 1,311 MIO. kroner pr. ton. En vanvittigt dyr kvælstoffjernelse, omend prisen dog ikke når op på siden af sidste uges rekordpris på 2,235 MIO. kroner.
De leverede 50,7 ton skal ses i lyset af, at Danmark i 2021 manglede en reduktion på ikke mindre end 17.000 tons udledt kvælstof for overhovedet at leve op til Vandrammedirektivet. Der er astronomisk lang vej tilbage.
Man ser det totalt urealistiske i målrettet kvælstoffjernelse ved opdræt af muslinger. Et dødfødt projekt, som kun dansk landbrug og muslingeaktørerne selv desperat søger at holde i live. Med en slet skjult, millionstor erhvervsstøtte.
Så landbruget kan fortsætte sin forurening af vandmiljøet inde fra land. Under falsk dække af, at muslingerne rydder op efter dem ude til vands.
Det gør de definitivt ikke.
Artikel 3 ud af 7:
Nul østers til 11,3 millioner kroner
Muslingeerhvervet er et af de mest støttede eller subventionerede inden for akvakulturen. Siden årtusindskiftet er der således udbetalt mere end 150 millioner tilskudskroner til en lille håndfuld firmaer med et fåtal ejere. Tilsvarende er et stort antal firmaer lukket ned eller gået konkurs.
Limfjordens Miljøråd ved Sanne Hørup har brugt timer og dage på at få overblik over de mange transaktioner, der er sket – hovedsagelig med Limfjorden som skueplads. Tallene i denne serie af artikler stammer fra aktindsigter søgt hos Fiskeristyrelsen, Google-søgninger på årsregnskaber, afrapporteringer fra GUDP med mere.
Forklaringen på de mange tilskud til ofte meget fantasifulde projekter har især været ønsket om fjernelse af kvælstof fra vandet – via opdræt og høst af muslinger. Planen har været og er vist stadig, at det omgivende landbrug da vil kunne forurene videre inde på land, som om intet var sket. Oprindelig skulle de opdrættede muslinger omdannes til muslingemel, som så kunne indgå i produktionen af svinefoder. Flere år senere er der stadig ingen produktion af dette muslingemel. Så nu har man ændret målsætningen.
Den lovede kvælstof-fjernelse er nemlig ikke sket i blot tilnærmelsesvis det omfang, der blev stillet i udsigt, men de fulde tilskud til projekterne er skam hævet. Læs Sanne Hørups gennemgang af millionernes færden gennem milliarderne af tilfangetagne og lokalt forurenende blåmuslinger, i alt fra linemuslinger til gigantiske smartfarms. Der er adskillige gengangere blandt aktørerne.
Herunder kommer det tredje udpluk af de mange og millionstore tilskudsprojekter. Flere følger i de kommende uger, mens julestemningen langsomt breder sig til muslingefarmene.
Tilskudsbeløb er markeret med blåt. Konkurser med rødt. Og fjernet kvælstof med grønt.
MUSLINGER, ØSTERS OG TANG
LIMFJORDEN
MAB3 – BIORAFFINADERI PÅ MAKROALGER MED PRODUKTION AF BIOBRÆNDSTOF OG FISKEFODER. 20,4 MIO. (2012-2016 Innovationsfonden)
Dansk Skaldyrcenter, Aarhus Universitet, WSP Danmark A/S, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Teknologisk Institut.
Formål: At udvikle nye teknologier til bæredygtig vækst og efterfølgende konvertering af to brune algearter til energibærere samt ingredienser i fiskefoder.
BIORAFFINERING AF SØSALAT – ULVA LACTUCA: 1,2 MIO. (2015-? Uddannelses- og Forskningsministeriet) Usikkerhed om årstal.
Nordisk Tang ApS (stiftet 2015, ophørt 2015 efter fusion med Nordic Seaweed ApS, konkurs i 2023), Teknologisk Institut, Nordic Marine Nutrition ApS.
Formål: Projektet skal ses som et for-projekt. Om der er et potentiale for et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt fremstillings koncept.
DYRKNING AF ØSTERS I LIMFJORDEN: 11,3 MIO. (2013-2016 GUDP).
Limfjordsøstes ApS ny ejer anlæg 122, 143, 144 og 145 i Venø Sund, Københavns Universitet Bent Vismann, Aquamind A/S Johan Vedel Nielsen, Venøsund Fisk og Skaldyr.
Aquamind A/S har udformet østersprojektet.
Formål: en blomstrende ny industri på årligt min. 10.000 ton opdrættet i limfjordsøsters til en samlet produktionsværdi på 400 millioner kroner. Fjernelse af kvælstof. Nye arbejdspladser.
Vision: senest 2023 10.000 ton østers årlig. Årlig kvælstoffjernelse 8,5 ton. 400-500 nye arbejdspladser.
Fakta: Aktindsigt i projektet.
Projektet gav kun ophav til 9 ton østers (konsumstørrelse). De 9 ton østers blev aldrig høstet, men forblev i fjorden.
N-fjernelse: 0 ton
Projektet blev opgivet.
Der satses fremover på dyrkning af den invasive stillehavsøsters.
I 2019 bevilges godt 2 MIO. kroner (EHFF) til et forsøg med opdræt af “danske” stillehavsøsters i Nordhavnen, Helsingør. De skal opdrættes i trådbure under en tømmerflåde (“østersbørnehave”). Når de er 2 cm store, flyttes de ud i store net/poser i åbent vand. Senere bliver de sat ud på sandbanker i Limfjorden. hvor de vokser sig spiseklare og høstes.
Projektholder Johan Vedel Nielsen Aquamind A/S og Danish Oysters ApS.
Et af flere projekter.
FOMUS: 4,6 MIO. (2015-2018 GUDP).
Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen, Seafood Limfjord ApS, Vilsund Muslingeindustri A/S.
Formål: Forlængelse af muslingesæsonen. Ved af forlænge produktionscyklussen og dermed høstsæsonen, vil man med projektet FOMUS forsøge at etablere et hjemmemarked med en mere konstant efterspørgsel og afsætning.
MAB4 – MAKROALGE BIORAFINERING TIL HØJVÆRDIPRODUKTER: 11,8 MIO. (2016-2020 Innovationsfonden)
Projektet udføres af et konsortium af nationale og internationale tang- og bioraffineringseksperter fra universiteter, GTS institutter, små og mellemstore virksomheder samt relevante industrielle slutbrugere. Bl.a. Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet
Formål: At udvikle en større viden om tang og tangdyrkning. Kan tangen dyrkes i stor nok skala til at kunne give en god forretning? Og hvor meget batter tangdyrkning egentlig i forhold til at rense havvandet for næringsstoffer? Målet er i sidste ende at give svar på, om dyrkning af tang kan skabe værdi for Danmark.
Vision: Tangdyrkning i stor skala. Tangen skal anvendes til dyrefoder, som erstatning for antibiotika til smågrise. Endvidere til fødevareproduktion og hudcremer.
ETABLERING AF INDUSTRIEL MUSLINGEPRODUKTION I LIMFJORDEN: 7,4 MIO. (2016-2020 EHFF).
Blå Biomasse A/S. Ny ejer af linemuslingeanlæggene i Venøsund. Tilladelse til to nye anlæg nr. 343 i Venøsund og 344 ved Jegindø.
Etablering af smartfarm (rør/net) på selskabets anlæg 122, 143, 144, 145, 343 og 344.
INPROFEED: 7,8 MIO. (2017-2020 GUDP)
Blå Biomasse A/S, Københavns Universitet lektor Bent Vismann, Orbicon/WSP Per Dolmer, TripleNine.
Formål: Industriel produktion af muslinger til konsum og foder dyrket på Blå Biomasses smartfarm anlæg 122, 143, 144, 145, 343 og 344. At etablere en ny værdikæde for et restprodukt af blåmuslinger (undermålsmuslinger) fra industriel produktion, der i kommerciel skala forarbejdes til muslingemel.
Projektet forlænges med et år frem til 31. december 2021, da der igennem projektet har været store udsving i produktionen af muslinger grundet usædvanlige forhold i naturen. Muslingernes væksten har været kraftigt reduceret i 2018, 2019 og 2020. Muslinger i midten af anlæggene skrider af nettene.
Vision: En årlig produktion af 7.000-8.000 ton muslinger på selskabets seks smartfarmanlæg. Årlig kvælstoffjernelse 104-137 ton.
Blå Biomasse A/S leverer/sælger undermuslingerne til udlægning på kulturbanker.
Fakta: Blå Biomasse A/S Kilde aktindsigt i dokumenteret høst fra selskabets seks anlæg.
2018: Fraført: 60 ton muslinger. 0,6 ton kvælstof.
2019: Fraført: 2.238 ton muslinger. 26,8 ton kvælstof.
2020: Fraført: 1.066 ton muslinger. 12,8 ton kvælstof. (349 rør)
2021: Fraført: 874 ton muslinger. 10,5 ton kvælstof. (349 rør)
Samlet set er der etableret 41,9 km PE-rør (349 rør). De 41,9 km rør er påmonteret 113 m lange 3 meter dybe net med et samlet areal på ca. 118.300 m2
Der tages forbehold for eventuelle fejl.
Limfjordens Miljøråd
v. Sanne Hørup
Kommentar
Det fremgår tydeligt af tallene i også denne artikel, at muslingebranchen slet ikke er i stand til at leve op til den kvælstoffjernelse, den selv har lovet. Det vidner de officielle høsttal og et par konkurser om.
Det stort anlagte østersprojekt blev toppen af kransekagen. Aktørerne nåede således at indkassere ikke mindre end 11,3 MIO. kroner fra GUDP, der aldrig eller kun sjældent stiller spørgsmålstegn ved de opnåede resultater. Og godt det samme for Københavns Universitet, Aquamind og Venøsund Fisk & Skaldyr, der således kunne hæve det fulde tilskudsbeløb.
Også selv om projektet blev opgivet. Også selv om der blev fjernet 0 ton kvælstof og høstet 0 ton østers. Som rosinen i pølseenden lykkedes det også at genintroducere den frygtede Bonamia-parasit, som ikke var der ved projektets start. Men mere herom senere.
Så gik det trods alt bedre med INPROFEED-projektet, der efter udlægning af 349 PE-rør på i alt 41,9 km påmonteret 118.300 m2 net kunne levere en samlet kvælstoffjernelse på 50,7 ton. Dette til en pris af 7,8 MIO. kroner.
Ovennævnte projekter er i alt støttet med ikke mindre end 66,5 MIO. kroner, der sammenlagt har resulteret i fjernelse af blot 50,7 ton kvælstof.
Konklusion
Det har således kostet det danske samfund 66,5 MIO. kroner at fjerne blot 50,7 ton kvælstof ved ovennævnte muslingeopdræt. 1,311 MIO. kroner pr. ton. En vanvittigt dyr kvælstoffjernelse, omend prisen dog ikke når op på siden af sidste uges rekordpris på 2,235 MIO. kroner.
De leverede 50,7 ton skal ses i lyset af, at Danmark i 2021 manglede en reduktion på ikke mindre end 17.000 tons udledt kvælstof for overhovedet at leve op til Vandrammedirektivet. Der er astronomisk lang vej tilbage.
Man ser det totalt urealistiske i målrettet kvælstoffjernelse ved opdræt af muslinger. Et dødfødt projekt, som kun dansk landbrug og muslingeaktørerne selv desperat søger at holde i live. Med en slet skjult, millionstor erhvervsstøtte.
Så landbruget kan fortsætte sin forurening af vandmiljøet inde fra land. Under falsk dække af, at muslingerne rydder op efter dem ude til vands.
Det gør de definitivt ikke.
