I de foregående to artikler har vi set nærmere på baggrunden for de nuværende muslingefarme. I den tredje og sidste artikel har Sanne og Sven Hørup, der er nærmeste nabo til Linemuslingeanlæg 112, kigget på tal og regnskaber fra de implicerede parter.

Sanne og Sven har søgt aktindsigt og kan herunder dokumentere, at det store referenceanlæg slet ikke har produceret de muslinger, man havde forventet. Og da slet ikke hvad det selv og involverede forskere fra Aarhus Universitet påstår i deres rapporter. Ja, det er dem med oksekødsrapporten samt flere andre fejlbehæftede publikationer fra betalte undersøgelser.

Der er også kigget nærmere på de skiftende ejere, som kører med røde tal, indtil de går konkurs – trods millionstore offentlige tiskud. Det er efter alt at dømme en branche, hvis økonomi er lige så usund som de muslinger, den ind imellem producerer.

Fiktive høsttal

I 2014 anmoder vi om aktindsigt i høsttallene i perioden 2003-2014. Vi får afslag af Stig Prüssing til trods for, at vi havde fået tallene fra nogle år uden problemer. Ny aktindsigt i 2019 – tilvejebragt helt uden problemer – viser følgende i hele ton:

2004   2005   2006   2007   2008    2009    2010    2011    

     0      22       40       50       42        102      142      20

2012   2013   2014   2015   2016   2017   2018

   0       17       0         0         0         0        310 *

* incl. høst fra Smartfarm

 

Altså samlet 745 tons på 15 år. Heraf seks år med 0-produktion. Der er således meget langt til den produktion på over 1.100 ton pr. år, som nogle forskere og muslingefarmerne selv henviser til. I så fald skulle der have været høstet 16.500 tons mod nu blot 745. Der er således produceret mindre end 5 % af det forventede.

Vedrørende vores spørgsmål til Stig Prüssing af juli 2014 om kravet til løbende drift og udnyttelse af anlægget skriver han:

“Man kan ikke sidestille manglende høsttal med, at anlægget ikke er i løbende drift. Som bekendt har muslingeopdrætterne i Limfjorden haft visse udfordringer med belægninger, søstjerne, isvintre o.a. som i perioder ikke har gjort det muligt, eller rentabelt, at høste anlæggene. Endvidere kan anlægsejer ikke klandres for manglende produktion på anlægget, inden det overdrages”.

Her tænker Stig Prüssing på den nye ejer af anlægget Dansk Muslingekultur ApS’s landing på 17 tons i 2013. Stig Prüssing forsvarer således ejerne, hvilket vi ikke mener er hans opgave.

Muslingeopdræt roses i høje skyer som værende et meget effektivt “kompenserende marint virkemiddel”. Tallene fra Fiskeristyrelsen fx. 2017 virker dog ikke overbevisende:

35 aktive anlæg, der beslaglægger ca. 700 hektar havflade = høst af 2.400 tons muslinger = fjernelse af ca. 18 ton kvælstof (på papiret). Der udledes herhjemme årligt over 60.000 ton N.

 

Aktindsigt i projekt MuMiHus

Dansk Linemusling A/S modtager ifølge tilbud kr. 1.240.000 for at udleje anlæg 112 til Dansk Skaldyrcenter i perioden 15. april 2010 til 15. maj 2011. Høstbåden Line kan lejes for 2.000 kr. pr. time. Dansk Linemusling melder sig konkurs den 30. maj 2011 – altså 14 dage efter kontraktens ophør. Selskabet bliver opløst den 23. april 2012 efter konkurs.

Selskabet har i 2004, 2007 og 2009 fået udbetalt i alt kr. 1.068.282,00  fra tilskudsordningen “Etablering og modernisering af akvakulturanlæg”. Om selskabet har modtaget tilskud fra andre fonde, ordninger, EU, stat m.fl. har vi ikke undersøgt.

“Dyrkning af protein i havet” Muslinger, søstjerne og tang som foder af Jan Værum Nørgaard, Aarhus Universitet:

Kompensationsopdræt: Jan Værum påstår, at der høstes 1.100 ton muslinger pr. år – det er anlæg 112, der her tales om. En medfølgende illustration viser en smuk lys sandbund med næsten smilende krabber, orme og søpindsvin. Jan Værum påstår, at “alle vinder”.

Vi har skrevet til Jan Værum og spurgt ind til påstandene. Vi har i skrivende stund ikke modtaget svar.

Muslinger løser ikke landbrugets forurening

Fjerner eller tilfører muslinger næringsstoffer til havmiljøet – MOLBOMUSLING.

Artikel fra august 2010 af Kurt Bertelsen Christensen

Havkolera

Havkolera er en livstruende bakterie, som er i fremmarch med de stigende vandtemperaturer. Den har allerede kostet menneskeliv herhjemme.

Havkolera overvinterer i muslinger og må forventes at få klart bedre betingelser med et øget muslingeopdræt. Det er næppe noget, som lokale badegæster eller gæstende turister vil synes om, når de får det oplyst.

• https://nordjyske.dk/nyheder/maagelort-truer-populaer-badestrand/1419ab8c-9beb-46b9-8e20-c62672d80175
  
• https://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/havkolera-aad-torstens-ben/5599370
  
• http://ulnits.dk/biologi/havkolera/
  
• https://videnskab.dk/krop-sundhed/havkolera-gav-kaempe-bakterie-byld-arm-maatte-amputeres
  
• https://ing.dk/artikel/efter-rekordsommer-usynlig-hav-bakterie-gav-infektioner-hos-flere-badegaester-223193
  

Svinevirus fra fækalieforurening med gylle spredt på kystnære landbrugsarealer blev fundet i Limfjordsmuslinger i 2013 – til omgående skade for industrien. Flere restauranter takkede efterfølgende nej til at servere blåmuslinger fra Limfjorden for deres gæster.

Der findes flere artikler om fundet, men så slutter det også her i 2013! – Er der mon lagt “låg” på? Er der svinevirus i Limfjords-muslinger, er der sikkert også i Limfjords-østers.

En interessant rapport fra 2015 udarbejdet af blandt andre Jens Kjerulf Petersen (Dansk SkalsdyrCenter), Jan Værum Nørgaard (ham fra Aarhus Universitet med de 1.100 t) Læs s. 22 og fremefter: Smarfarm-systemet er ikke anvendeligt i danske fjorde p.g.a. den hårde belastning, og da det ikke kan undersænkes af hensyn til bl.a. visuel påvirkning.

2008 Rapport: Nye opdrætsteknikker – Smartfarm s. 54: https://core.ac.uk/download/pdf/43247187.pdf

Smartfarm-anlægget skal undersænkes fra november til april ifølge tilladelsen til linemuslingeopdræt. Da det ikke kan undersænkes kontrolleret, bliver det sænket ned på bunden. Der føres ikke tilsyn med de store mængder net, der ligger på bunden i vintermånederne.

For anlæg 112’s vedkommende drejer det sig om ca. 6.000 m2 net (19 rør). Det må sidestilles med spøgelsesgarn. Og hvad med mikroplast? Det er allerede fundet i muslinger.

Blodrøde regnskaber

Søger man på diverse selskaber, der ernærer sig ved muslingeopdræt, viser de, mere som reglen end undtagelsen, blodrøde tal. Et godt eksempel er, trods tre år med et meget lille plus, selskabet Shellfish Limfjord ApS, der står for driften/høst af anlæg 112:

Shellfish Limfjord ApS – direktør Rasmus Wittrup Jensen
Etableret i 2013. Årsresultat i 1.000 i følge Proff.dk:
2014: + 80    2015: – 880    2016: – 975   2017: + 4    2018: + 40.

Andre eksempler ifølge Proff.dk:

Dansk Økomusling ApS – direktører Lars Erik Holtegaard og Henrik Bruun
Etableret 2013: Årsresultat 2015/06 til 2019/06 i hele 1.000:
-363   -389   -265   -231  -307
Egenkapital 2019/06:  – 1.754

Mytiline ApS – direktører Lars Erik Holtegaard og Henrik Bruun
Etableret 2013: Årsresultat 2015/06 til 2019/06 i hele 1.000:
-396   -273   -166   -233   -249
Egenkapital 2019/06:  – 1.616

Blue Food ApS – direktør Lars Erik Holtegaard
Etableret 2015: Årsresultat 2016/06 til 2019/06 i hele 1.000:
– 131    – 90     -65    -68
Egenkapital 2019/06:  – 304

Blue Value Protein ApS – direktør Lars Erik Holtegaard
Etableret den 25.06. 2019

Nye selskaber bliver oprettet, mens gamle går konkurs. 

“Anlæg 112 har siden dets etablering voldt problemer”…

Vi mener afslutningsvis, at muslingeopdræt er en branche, der er beskyttet af diverse embedsmænd. De er hævet over lov og ret. Kontrollen med anlæggene et lemfældig eller overhovedet ikke til stede. Muslingeopdræt er rene EU/statsmalkeanlæg. Det vil aldrig være “rentabelt” uden tilskud.

Kompensationsopdræt kan ikke bruges til at rydde op efter hverken havbrug eller landbrug. Resultaterne fra projekt MuMiHus er baseret på gæt og ikke en konkret høst. Der beslaglægges kæmpestore arealer for at fjerne blot meget små mængder N og P – hvis der da i det hele taget høstes, fordi det ikke er rentabelt.

Mogenstrup, januar 2020
Sanne og Sven Hørup
Mogenstrupvej 29 og 31
7870 Roslev