Nabo til en muslingefarm 1 – Historikken
1. januar 2001
Nabo til en muslingefarm 1 – Historikken
1. januar 2001
Det gik som bekendt ikke så godt for de nye havbrug, som Esben Lunde Larsen (V) og hans havbrugsvenner havde planlagt – med et såkaldt “kompenserende muslingeopdræt” til at retfærdiggøre og rydde op efter den øgede forurening fra de mange tusinde fisk. Heldigvis lod vor nye miljøminister Lea Wermelin (S) sig ikke snyde af det kompenserende opdræt af muslinger, der ikke var dokumentation for overhovedet ville kunne lade sig gøre.
Men en lille håndfuld muslingeopdrættere og med dem de altid sultne og tilskudshungrende forskningsorganisationer gik i tænkeboksen. De kom efterfølgende op med et nyt flot begreb: “Miljø-muslinger”. Nu skulle den danske blåmusling i både deres og folkets tjeneste. De nye miljø-muslinger skulle og skal rydde op efter landbrugets kvælstofforurening i de indre danske farvande. Trods stadig manglende dokumentation for, at det overhovedet kan lade sig gøre.
I denne og to kommende artikler har vi ladet ægteparret Sanne og Sven Hørup fortælle om, hvordan det er pludselig at blive nærmeste nabo til en kæmpestor muslingefarm, der kører sit helt eget løb – uden skyldig hensyntagen til love og regler, naboer og vandmiljø.
Sanne Hørup fortæller her om historikken bag Linemuslingeanlæg 112, som er blevet den tvivlsomme reference for hele industrien:
2003 – 2004:
Linemuslingeanlæg 112 bliver etableret i Skive Fjord. Det bliver referenceanlægget for dansk muslingeopdræt.
Vort lille hus, som har været i familiens eje i over 50 år, har vi selv beboet i 40 år. Det er et lille paradis med den smukkeste udsigt i hele Sallingland. Det blev pludselig skæmmet og ødelagt af godt 18 hektar med ca. 10.000 grimme bøjer, svineri, larm fra store høstbåde – også i weekender og helligdage.
Huset er højt beliggende, og med kun 30 m til fjorden virker det, som om anlægget ligger meget tættere på end de små 300 m. Vi har det lige udenfor vore vinduer.
2005 – 2007:
Allerede nu begynder vi at have gener i form af slam, bøjer og tovværk etc., der ligger og flyder på stranden. Anlægsejeren var total ligeglad (det har de skiftende ejere altid været).
Vi undrede os over, hvordan muslingeopdræt kunne være rentabelt. Vi kunne jo følge med i, hvad der foregik derude eller nærmere, hvad der ikke foregik. Vi håbede derfor, at anlægget på et tidspunkt ville blive fjernet igen.
2008:
2008:Vi er fortsat meget generet af anlægget, der mere eller mindre bare ligger hen. Vi fjerner jævnligt rigtig mange bøjer og andet affald fra stranden. Mange af bøjerne er ulovlige (uden/forkert anlægsnummer og fejlfarvede, det er de den dag i dag også). Kemikaliedunke benyttes også. Om de er nye eller brugte, ved vi ikke.
I det gamle regelsæt for muslingeopdræt stod der, at farmene ikke måtte etableres der, hvor der var risiko for iltsvind, hvilket Skive Fjord, også i dag, er kendt for. Vi observerer oftere og oftere flere hundrede måger, der har ædegilde ude ved anlægget.
Flere rapporter beskriver, at tilslamningen under disse anlæg kan forårsage lokale bundvendinger. Vi er ikke i tvivl. Vi håber, at det blot er et spørgsmål om kort tid, inden dette svinende anlæg fjernes. Det er kun til stor skade for fjorden.
2009 – 2010:
Det blev en glædens dag, da man pludselig begyndte at rydde op og fjerne de synlige rester (bøjerne) fra anlægget. Men, men, men. Dansk Linemusling A/S havde af Stig Prüssing, NaturErhvervstyrelsen, fået tilladelse til at overtage det stærkt forsømte anlæg.
Vi kunne nu med stor undren se på, at det blev reetableret, at det hele startede forfra. Den smule udsigt, vi havde genvundet p.g.a. de mange 1000 løsrevnne bøjer, der ikke længere forurenede visuelt, blev erstattet med “nye” 10.000 bøjer.
Vi hører om projekt MuMiHus – Dansk Skaldyrcenter – i radioen, støttet med ca. 13 mill. fra Det Strategiske Forskningsråd + diverse fra Limfjordskommunerne.
Dansk Skaldyrcenter har lejet anlægget af Dansk Linemusling A/S i perioden 15.04.10 til 15.05.11. Anlægget skal indgå i projekt MUMIHUS, et forsøg, der skal undersøge, om muslingeopdræt kan bruges som et kompenserende marin virkemiddel. Det er det forsøg, der omtales i L 111 – virkemiddel for kvælstoffjernelse (N) fra de i dag så omtalte havbrug samt landbrug.
Forsøget viste, der kunne fjernes 6-9 kg. N pr. ton høstede muslinger. Det nøjagtige samme resultat fandt man frem til i slutningen af 90’erne i Mariager. Desuden var der også her store problemer med iltsvind under anlæggene. Se mere her.
Dansk Skaldyrcenter placerer en målerstation derude, og vi ser da også et par dykkere mv et par gange i løbet af 2010. Deres målerudstyr blev fjernet i efteråret, og så kom vinteren streng og lang.
2011:
Da vinteren endelig slap sit tag var anlægget kraftig mærket af den hårde vinter. Bøjer og tovværk lå overalt på stranden og knækkede liner, kun holdt oppe af bøjer, flød uden for anlæggets hjørnemarkeringer til fare for sejladsen. Flere lystbåde sejlede ind i anlægget. Nogle sad fast. Og hundredvis af måger havde et festmåltid derude.
Vi sendte utallige klager til Mik Jensen og Stig Prüssing, begge dengang NaturErhvervstyrelsen, over anlæggets mangelfulde afmærkning, tovværk, lovlige som ulovlige bøjer/dunke på stranden, forureningen etc. Men forgæves. Intet blev gjort.
Vi var i TV MidtVest og satte et læserbrev i det lokale folkeblad. Vi klagede atter til Mik Jensen/Stig Prüssing over forureningen både under og udenfor anlægget. Vi havde inde på lavt vand taget billeder af bunden, der var dækket af et tykt lag slam samt ulækkert badevand dækket af mågefjer og det, der var værre samt billeder af bøjer og kemikaliedunke, mange var overgroet med søpung.
Direktøren for Dansk Skaldyrcenter (DSC) Jens Kjerulf Pedersen svarede på vores klage. Men selvfølgelig: DSCs store interesse i at hente forskningspenge taget i betragtning blev vi ikke taget alvorligt.
Vi blev i stedet fremstillet som et gammelt surt ægtepar, der havde misforstået det hele og egentlig blot var irriteret over et par bøjer, og vi skulle da lige være klar over, at vi havde opholdt os ulovligt i anlægget. Den trussel tog vi dog ikke alvorlig.
Jens Kjerulf Pedersen “afkræftede”, at der var liglagen under anlægget, for som han skrev – DSC havde, efter de havde set vores påståede optagelse, haft dykkere derude, og der blev ikke konstateret iltsvind ved anlægget og ind mod stranden. Det havde vi så heller ikke påstået. Tværtimod.
Formanden for Teknik&Miljø i Skive Kommune krævede nye regler. For lidt gennemstrømning af vand giver problemer med ekskrementer og affald, der ødelægger bunden, sagde han til avisen. Problemet med løse bøjer skal også løses. Vi (Kommunen) er blevet overhalet indenom af et konkret problem.
Det blev ved snakken. Vi fortsætter med at indgive klager, da der intet foretages, heller ikke med hensyn til den mangelfulde afmærkning.
August 2012:
Vi retter en henvendelse til Mik Jensen og Stig Prüssing ang. en skade, vi har fået på vores påhængsmotor – sejlet ind i en af de mange løse bøjer fra anlægget, idet vi ikke kan få forsikringsoplysningerne af den nye ejer, Lars Erik Holtegaard, Eudora Limfjord ApS. Ejeroplysningen har vi modtaget af Mik Jensen.
Lars Erik Holtegaard er i dag formand for Brancheforeningen for Muslingeopdræt.
Vi bliver usselt behandlet. I stedet for den hjælp og imødekommenhed, vi havde håbet på, bliver vi vildledt, der bliver løjet overfor os, og sagen bliver bevidst trukket i langdrag. Vi rykker for tilladelsen og sikkerhedsstillelsen mm flere gange. Vi ved, at fristen for sikkerhedsstillelsen ikke blev overholdt.
Lars Erik Holtegaard har aldrig været ejer af anlægget.
Februar 2013:
Vi modtager en beklagelse fra Stig Prüssing . Han oplyser i samme mail, at Lars Erik Holtegaard ikke har været i stand til at stille med en sikkerhedsstillelse, og han ikke længere kan varetage driften. Anlægget har således ingen ejer og vil blive fjernet.
–Der har så aldrig været en drift!
Vi ved, at Lars Erik Holtegaard/Eudora Limfjord ApS i 2012 under tilskudsordningen “Etablering og modernisering af akvakulturanlæg” havde indsendt 2 ansøgninger om tilskud men fik afslag på begge ansøgninger. Eudora Limfjord ApS går konkurs.
Vi var lykkelige – en kort stund. Kald det naivitet eller dumhed. Set i bakspejlet burde vi have været klogere. Der sker intet. Anlægget bliver selvfølgelig ikke fjernet trods vore rykkere og gøren opmærksom på, hvilken tilstand det var i.
Så får vi pludselig denne besked i juni fra Stig Prüssing, at Dansk Muslingekultur ApS, oprettet af Wittrup Seafood A/S i Horsens samme ejere, har overtaget anlægget fra det konkursramte Dansk Linemusling A/S.
Tilladelsen er blevet udstedt af Stig Prüssing den 11. april 2013. Produktionsplan: Citat: “Opdrættene er fuldt etableret i dag. Efter overdragelsen skal anlæggene fjernes fra havet og ikke længere benyttes”.
April 2013:
Vi slår os i tøjret, rykker og rykker for fjernelse af anlægget, men vi modtager fra Stig Prüssing kun dårlige undskyldninger, hvorfor der intet sker. Bl.a. skulle der være meget store mængder høstklare muslinger, der først skulle findes afsætning for.
Vi skrev til Stig Prüssing, at det tvivlede vi stærkt på – med den forfatning anlægget var i. Vi fik ret: Der blev høstet 2 landinger i alt sølle 17 tons. Stig Prüssing beklager ikke en eneste gang. Vi er på daværende tidspunkt udmærket klar over, at anlægget ikke vil blive fjernet. Så dumme er vi heller ikke, men kæmper videre.
2014:
Den 20.06.14 oplyser Stig Prüssing, at han den 7. marts 2014 har givet tilladelse til, at anlægget overdrages fra Dansk Muslingekultur ApS til Wittrup Seafood A/S (samme ejere). Vi rykker flere gange efter en ny produktionsplan, som skal være udarbejdet ved en ny tilladelse.
Stig Prüssing meddeler os, at fristen for indgivelse af produktionsplanen er 25. juli 2014, og at årsagen til overdragelsen er, at omstændighederne omkring muslingeproduktion har ændret sig og vil give overskud i 2014!!!!
Omtalte produktionsplan er først Stig Prüssing i hænde den 15. august. Der har ikke været aktivitet derude hele året. Vi har spurgt Stig Prüssing, hvorfor det for ham har været SÅ vigtigt at “bevare” anlægget. Han kan jo forlange det fjernet, når gældende regler ikke overholdes, hvilket de ikke er blevet.
Han svarede, at der var tale om store værdier samt at det var vigtig at bevare arbejdsplader i området. Vi svarede, at det kun bidrog negativt bl.a. på grund af konkurser og tyske turister, der klagede over svineriet. Det ville han ikke kommentere. Dansk Muslingekultur ApS eksisterer ikke længere.
Vi har tilladelsen af den den 7. marts 14 udstedt til Wittrup Seafood A/S. I følge produktionsplanen skal anlægget (nu igen) bruges til forsøg støttet af Markedsmodningsfonden.
Da Wittrup Seafood A/S har søgt om tilladelse til etablering af bundkultur i Horsens Fjord, er det af stor vigtighed bl.a. at udvikle metoder til at sikre yngel til denne produktion.
Vi opgiver nu kampen og tager en pause. Det har krævet mange ressourcer og søvnløse nætter, og hver gang man er igennem trædemøllen, går der lidt i stykker inden i én. Vi modtog heller aldrig en erstatning ang. vores bådmotor.
Mogenstrup, januar 2020
Sanne og Sven Hørup
Mogenstrupvej 29 og 31
7870 Roslev
Artikelserie: Nabo til en Muslingefarm
Det gik som bekendt ikke så godt for de nye havbrug, som Esben Lunde Larsen (V) og hans havbrugsvenner havde planlagt – med et såkaldt “kompenserende muslingeopdræt” til at retfærdiggøre og rydde op efter den øgede forurening fra de mange tusinde fisk. Heldigvis lod vor nye miljøminister Lea Wermelin (S) sig ikke snyde af det kompenserende opdræt af muslinger, der ikke var dokumentation for overhovedet ville kunne lade sig gøre.
Men en lille håndfuld muslingeopdrættere og med dem de altid sultne og tilskudshungrende forskningsorganisationer gik i tænkeboksen. De kom efterfølgende op med et nyt flot begreb: “Miljø-muslinger”. Nu skulle den danske blåmusling i både deres og folkets tjeneste. De nye miljø-muslinger skulle og skal rydde op efter landbrugets kvælstofforurening i de indre danske farvande. Trods stadig manglende dokumentation for, at det overhovedet kan lade sig gøre.
I denne og to kommende artikler har vi ladet ægteparret Sanne og Sven Hørup fortælle om, hvordan det er pludselig at blive nærmeste nabo til en kæmpestor muslingefarm, der kører sit helt eget løb – uden skyldig hensyntagen til love og regler, naboer og vandmiljø.
Sanne Hørup fortæller her om historikken bag Linemuslingeanlæg 112, som er blevet den tvivlsomme reference for hele industrien:
2003 – 2004:
Linemuslingeanlæg 112 bliver etableret i Skive Fjord. Det bliver referenceanlægget for dansk muslingeopdræt.
Vort lille hus, som har været i familiens eje i over 50 år, har vi selv beboet i 40 år. Det er et lille paradis med den smukkeste udsigt i hele Sallingland. Det blev pludselig skæmmet og ødelagt af godt 18 hektar med ca. 10.000 grimme bøjer, svineri, larm fra store høstbåde – også i weekender og helligdage.
Huset er højt beliggende, og med kun 30 m til fjorden virker det, som om anlægget ligger meget tættere på end de små 300 m. Vi har det lige udenfor vore vinduer.
2005 – 2007:
Allerede nu begynder vi at have gener i form af slam, bøjer og tovværk etc., der ligger og flyder på stranden. Anlægsejeren var total ligeglad (det har de skiftende ejere altid været).
Vi undrede os over, hvordan muslingeopdræt kunne være rentabelt. Vi kunne jo følge med i, hvad der foregik derude eller nærmere, hvad der ikke foregik. Vi håbede derfor, at anlægget på et tidspunkt ville blive fjernet igen.
2008:
Vi er fortsat meget generet af anlægget, der mere eller mindre bare ligger hen. Vi fjerner jævnligt rigtig mange bøjer og andet affald fra stranden. Mange af bøjerne er ulovlige (uden/forkert anlægsnummer og fejlfarvede, det er de den dag i dag også). Kemikaliedunke benyttes også. Om de er nye eller brugte, ved vi ikke.
I det gamle regelsæt for muslingeopdræt stod der, at farmene ikke måtte etableres der, hvor der var risiko for iltsvind, hvilket Skive Fjord, også i dag, er kendt for. Vi observerer oftere og oftere flere hundrede måger, der har ædegilde ude ved anlægget.
Flere rapporter beskriver, at tilslamningen under disse anlæg kan forårsage lokale bundvendinger. Vi er ikke i tvivl. Vi håber, at det blot er et spørgsmål om kort tid, inden dette svinende anlæg fjernes. Det er kun til stor skade for fjorden.
2009 – 2010:
Det blev en glædens dag, da man pludselig begyndte at rydde op og fjerne de synlige rester (bøjerne) fra anlægget. Men, men, men. Dansk Linemusling A/S havde af Stig Prüssing, NaturErhvervstyrelsen, fået tilladelse til at overtage det stærkt forsømte anlæg.
Vi kunne nu med stor undren se på, at det blev reetableret, at det hele startede forfra. Den smule udsigt, vi havde genvundet p.g.a. de mange 1000 løsrevnne bøjer, der ikke længere forurenede visuelt, blev erstattet med “nye” 10.000 bøjer.
Vi hører om projekt MuMiHus – Dansk Skaldyrcenter – i radioen, støttet med ca. 13 mill. fra Det Strategiske Forskningsråd + diverse fra Limfjordskommunerne.
Dansk Skaldyrcenter har lejet anlægget af Dansk Linemusling A/S i perioden 15.04.10 til 15.05.11. Anlægget skal indgå i projekt MUMIHUS, et forsøg, der skal undersøge, om muslingeopdræt kan bruges som et kompenserende marin virkemiddel. Det er det forsøg, der omtales i L 111 – virkemiddel for kvælstoffjernelse (N) fra de i dag så omtalte havbrug samt landbrug.
Forsøget viste, der kunne fjernes 6-9 kg. N pr. ton høstede muslinger. Det nøjagtige samme resultat fandt man frem til i slutningen af 90’erne i Mariager. Desuden var der også her store problemer med iltsvind under anlæggene. Se mere her.
Dansk Skaldyrcenter placerer en målerstation derude, og vi ser da også et par dykkere mv et par gange i løbet af 2010. Deres målerudstyr blev fjernet i efteråret, og så kom vinteren streng og lang.
2011:
Da vinteren endelig slap sit tag var anlægget kraftig mærket af den hårde vinter. Bøjer og tovværk lå overalt på stranden og knækkede liner, kun holdt oppe af bøjer, flød uden for anlæggets hjørnemarkeringer til fare for sejladsen. Flere lystbåde sejlede ind i anlægget. Nogle sad fast. Og hundredvis af måger havde et festmåltid derude.
Vi sendte utallige klager til Mik Jensen og Stig Prüssing, begge dengang NaturErhvervstyrelsen, over anlæggets mangelfulde afmærkning, tovværk, lovlige som ulovlige bøjer/dunke på stranden, forureningen etc. Men forgæves. Intet blev gjort.
Vi var i TV MidtVest og satte et læserbrev i det lokale folkeblad. Vi klagede atter til Mik Jensen/Stig Prüssing over forureningen både under og udenfor anlægget. Vi havde inde på lavt vand taget billeder af bunden, der var dækket af et tykt lag slam samt ulækkert badevand dækket af mågefjer og det, der var værre samt billeder af bøjer og kemikaliedunke, mange var overgroet med søpung.
Direktøren for Dansk Skaldyrcenter (DSC) Jens Kjerulf Pedersen svarede på vores klage. Men selvfølgelig: DSCs store interesse i at hente forskningspenge taget i betragtning blev vi ikke taget alvorligt.
Vi blev i stedet fremstillet som et gammelt surt ægtepar, der havde misforstået det hele og egentlig blot var irriteret over et par bøjer, og vi skulle da lige være klar over, at vi havde opholdt os ulovligt i anlægget. Den trussel tog vi dog ikke alvorlig.
Jens Kjerulf Pedersen “afkræftede”, at der var liglagen under anlægget, for som han skrev – DSC havde, efter de havde set vores påståede optagelse, haft dykkere derude, og der blev ikke konstateret iltsvind ved anlægget og ind mod stranden. Det havde vi så heller ikke påstået. Tværtimod.
Formanden for Teknik&Miljø i Skive Kommune krævede nye regler. For lidt gennemstrømning af vand giver problemer med ekskrementer og affald, der ødelægger bunden, sagde han til avisen. Problemet med løse bøjer skal også løses. Vi (Kommunen) er blevet overhalet indenom af et konkret problem.
Det blev ved snakken. Vi fortsætter med at indgive klager, da der intet foretages, heller ikke med hensyn til den mangelfulde afmærkning.
August 2012:
Vi retter en henvendelse til Mik Jensen og Stig Prüssing ang. en skade, vi har fået på vores påhængsmotor – sejlet ind i en af de mange løse bøjer fra anlægget, idet vi ikke kan få forsikringsoplysningerne af den nye ejer, Lars Erik Holtegaard, Eudora Limfjord ApS. Ejeroplysningen har vi modtaget af Mik Jensen.
Lars Erik Holtegaard er i dag formand for Brancheforeningen for Muslingeopdræt.
Vi bliver usselt behandlet. I stedet for den hjælp og imødekommenhed, vi havde håbet på, bliver vi vildledt, der bliver løjet overfor os, og sagen bliver bevidst trukket i langdrag. Vi rykker for tilladelsen og sikkerhedsstillelsen mm flere gange. Vi ved, at fristen for sikkerhedsstillelsen ikke blev overholdt.
Lars Erik Holtegaard har aldrig været ejer af anlægget.
Februar 2013:
Vi modtager en beklagelse fra Stig Prüssing . Han oplyser i samme mail, at Lars Erik Holtegaard ikke har været i stand til at stille med en sikkerhedsstillelse, og han ikke længere kan varetage driften. Anlægget har således ingen ejer og vil blive fjernet.
–Der har så aldrig været en drift!
Vi ved, at Lars Erik Holtegaard/Eudora Limfjord ApS i 2012 under tilskudsordningen “Etablering og modernisering af akvakulturanlæg” havde indsendt 2 ansøgninger om tilskud men fik afslag på begge ansøgninger. Eudora Limfjord ApS går konkurs.
Vi var lykkelige – en kort stund. Kald det naivitet eller dumhed. Set i bakspejlet burde vi have været klogere. Der sker intet. Anlægget bliver selvfølgelig ikke fjernet trods vore rykkere og gøren opmærksom på, hvilken tilstand det var i.
Så får vi pludselig denne besked i juni fra Stig Prüssing, at Dansk Muslingekultur ApS, oprettet af Wittrup Seafood A/S i Horsens samme ejere, har overtaget anlægget fra det konkursramte Dansk Linemusling A/S.
Tilladelsen er blevet udstedt af Stig Prüssing den 11. april 2013. Produktionsplan: Citat: “Opdrættene er fuldt etableret i dag. Efter overdragelsen skal anlæggene fjernes fra havet og ikke længere benyttes”.
April 2013:
Vi slår os i tøjret, rykker og rykker for fjernelse af anlægget, men vi modtager fra Stig Prüssing kun dårlige undskyldninger, hvorfor der intet sker. Bl.a. skulle der være meget store mængder høstklare muslinger, der først skulle findes afsætning for.
Vi skrev til Stig Prüssing, at det tvivlede vi stærkt på – med den forfatning anlægget var i. Vi fik ret: Der blev høstet 2 landinger i alt sølle 17 tons. Stig Prüssing beklager ikke en eneste gang. Vi er på daværende tidspunkt udmærket klar over, at anlægget ikke vil blive fjernet. Så dumme er vi heller ikke, men kæmper videre.
2014:
Den 20.06.14 oplyser Stig Prüssing, at han den 7. marts 2014 har givet tilladelse til, at anlægget overdrages fra Dansk Muslingekultur ApS til Wittrup Seafood A/S (samme ejere). Vi rykker flere gange efter en ny produktionsplan, som skal være udarbejdet ved en ny tilladelse.
Stig Prüssing meddeler os, at fristen for indgivelse af produktionsplanen er 25. juli 2014, og at årsagen til overdragelsen er, at omstændighederne omkring muslingeproduktion har ændret sig og vil give overskud i 2014!!!!
Omtalte produktionsplan er først Stig Prüssing i hænde den 15. august. Der har ikke været aktivitet derude hele året. Vi har spurgt Stig Prüssing, hvorfor det for ham har været SÅ vigtigt at “bevare” anlægget. Han kan jo forlange det fjernet, når gældende regler ikke overholdes, hvilket de ikke er blevet.
Han svarede, at der var tale om store værdier samt at det var vigtig at bevare arbejdsplader i området. Vi svarede, at det kun bidrog negativt bl.a. på grund af konkurser og tyske turister, der klagede over svineriet. Det ville han ikke kommentere. Dansk Muslingekultur ApS eksisterer ikke længere.
Vi har tilladelsen af den den 7. marts 14 udstedt til Wittrup Seafood A/S. I følge produktionsplanen skal anlægget (nu igen) bruges til forsøg støttet af Markedsmodningsfonden.
Da Wittrup Seafood A/S har søgt om tilladelse til etablering af bundkultur i Horsens Fjord, er det af stor vigtighed bl.a. at udvikle metoder til at sikre yngel til denne produktion.
Vi opgiver nu kampen og tager en pause. Det har krævet mange ressourcer og søvnløse nætter, og hver gang man er igennem trædemøllen, går der lidt i stykker inden i én. Vi modtog heller aldrig en erstatning ang. vores bådmotor.
Mogenstrup, januar 2020
Sanne og Sven Hørup
Mogenstrupvej 29 og 31
7870 Roslev
Artikelserie: Nabo til en Muslingefarm
