Havbrug og Havkolera – Livsfarlig bakterie

1. januar 2001

Havbrug og Havkolera – Livsfarlig bakterie

1. januar 2001

Sommeren er over os. Badevandet har mange steder passeret de magiske 20 grader.

Men det er ikke lutter liv og glade badedage. Det er også øget risiko for livsfarlige infektioner med havkolera-bakterien Vibrio vulnificus, der netop stortrives i varmt havvand. 20 grader eller mere er vandtemperaturer, der passer Vibrio vulnificus perfekt.

De usædvanligt høje vandtemperaturer, vi var vidne til i sommeren 2006 – mere end fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader – gav grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier. Disse kan under de rigtige forhold give anledning til en sygdom, der populært kaldes “havkolera” – selv om sygdommen absolut intet har med kolera at gøre. Den udviser blot lignende symptomer.

Egentlig troede jeg, at havkolera var noget, som kun fiskere i Middelhavsområdet kunne komme ud for – noget, der hørte de varme lande til. Men så kom de varme somre, og pludselig var havkolera noget, man kunne få også i det høje nord – når bare vandet var varmt nok længe nok.

Og egentlig troede jeg, at det hele var gået i sig selv igen – lige indtil der en dag dumpede en venlig mail op i indbakken. Det var fra en dame, som ville vide, om jeg kendte noget til myndighedernes registrering af havkolera-tilfælde.

Jeg kiggede mig lidt omkring, men fandt ingen offentlig registrering af tilfælde. De eneste to, jeg kunne finde, stammede fra dagspressen: En 62-årig fritidsfisker fra Kastrup, som døde af infektionen i løbet af et par uger. Og så en 7-årig dreng fra Fanø, som blev indlagt og hastebehandlet med antibiotika, før han atter blev udskrevet – helbredt. Begge tilfælde stammede fra 2006.

Men den kvindelige spørger havde gjort mig nysgerrig. Adspurgt om årsagen til hendes interesse fortalte hun, at hendes egen mand såmænd også var død af netop havkolera, men at der ikke havde været megen virak om det.

Og så kunne man jo nemt forestille sig, at der var flere end disse tre tilfælde – hvis nu myndighederne havde valgt ikke at registrere dem offentligt. – Måske for at undgå alt for megen ængstelse blandt badegæster og indtægtsgivende turister?

 

Hvad er havkolera?

Nu var nysgerrigheden for alvor vakt. – For hvad er havkolera egentlig for en størrelse? Navnet tyder jo på et vist slægtskab med den frygtede kolera, som giver langvarig diarré, der til sidst får patienten til at dø af simpel dehydrering. Intet andet. Får patienten blot vand nok, dør han eller hun ikke af sygdommen.

I Ugeskrift for Læger fra 2008 fandt jeg hurtigt en meget kort og ganske fyndig definition på fænomenet “havkolera”:

“Et septisk shock udløst af bløddelsinfektion med Vibrio vulnificus”

Sådan. Blodforgiftning. Det kunne de jo bare have sagt med det samme! Men hvorfor nu navneligheden, når der slet ikke er tale om den samme kolera eller infektion? Jo, forklaringen er ligetil: Begge sygdomme forårsages nemlig af bakterier af slægten Vibrio, som er vidt udbredt på verdensplan.

Vibrio vulnificus close up

Den almindelige kolera skyldes bakterien Vibrio cholerae, der normalt indtages med dårligt drikkevand eller inficerede fødevarer. Altså gennem munden. Og som kan forårsage et voldsomt og dødbringende væsketab på mere end 20 liter.

Havkolera derimod skyldes bakterien Vibrio vulnificus, hvis artsnavn

 fortæller, at den er sår-relateret. Den optages ikke gennem føden, men via åbne sår. Får den først fæste i patienten, kan den forårsage blodforgiftning, der til sidst kan være dødelig.

Dette sker dog normalt kun hos personer, hvis immunforsvar i forvejen er svækket. Hjertepatienter, sukkersygepatienter og ældre generelt er klart i farezonen, hvad havkolera angår. Yngre, raske mennesker stort set ikke.

 

Varmtvandselskende bakterie

I Middelhavslandene er havkolera langt mere udbredt end herhjemme – helt enkelt fordi vi har at gøre med en bakterie, som stortrives i varmt vand. Og det får den i Middelhavet, hvor det naturligt nok er fiskere, der hyppigst inficeres. De har jo fingrene i vand og har direkte kontakt til fiskeredskaber, som let giver sår og rifter, hvor Vibrio vulnificus kan komme ind.

Men i lange og varme somre som i 2006 og 2007 kan havkolera-bakterien også stortrives i danske farvande. Således optrådte den i større eller mindre mængde i vandmålinger fra Fanø i Vadehavet over Ringkøbing Fjord til Sejrø Bugten og Øresund og videre sydpå mod Falster og Bornholm. Overalt var den tilstede i en mængde, som gjorde den potentielt farlig for sårbare mennesker.

Den 62-årige fritidsfisker fra Kastrup, som døde efter kort tids infektion, havde angiveligt fået den, mens han rensede ål i havnen. Han var i forvejen hjertepatient med pacemaker og dermed i den mest udsatte gruppe. Han blev inficeret den 23. juli og døde få uger senere. Årsagen til den voldsomme infektion blev først kendt via opformering i blodkulturer, da det var for sent. Da havde Vibrio vulnificus allerede vundet kampen.

Den kvindelige spørgers mand havde også et nedsat immunforsvar. Han havde angiveligt pådraget sig infektionen ved at håndtere tovværk på en sejlbåd. Sygdomsforløbet var rigtig fælt, fortalte hun mig. Blodforgiftning er en grim ting, der ødelægger patienten indefra. Nået dertil er der ingen redning i denne verden.

Symptomerne på havkolera er feber, sårinfektion, maveinfluenza og til sidst blodforgiftning. Man kan derfor ikke søge lægehjælp hurtigt nok, hvis man er blevet inficeret. Kuren er typisk behandling med bredspektret antibiotika og væskedrop til modvirkning af det væsketab, som maveinfluenzaen medfører.

 

Forholdsregler

Det er som udgangspunkt ikke farligt at spise fisk fra havkolera-ramte områder. Man skal derimod passe meget på, når man renser, flår og filetterer fisk fra de samme områder, da smitten i sjældne tilfælde kan overføres her.

Man bør dog altid gennemstege fiskene for at fjerne den sidste risiko. Spiser man fisk eller skaldyr med et højt indhold af Vibrio vulnificus uden at koge eller gennemstege dem, kan man få en kraftig diarré. På det område ligner havkolera således den rigtige kolera.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke bader i havet, hvis man har åbne sår på kroppen eller lider af nedsat immunforsvar. For langt de fleste mennesker er det ikke farligt at bade, når bakterien er i vandet, men for personer med åbne sår eller med kroniske leverlidelser, kræft og sukkersyge er der en særlig risiko for at blive smittet.

Styrelsen anbefaler også, at kommuner med ansvar for badevandets kvalitet specifikt måler mængden af Vibrio vulnificus bakterien, hvor badevandstemperaturen når over 20 grader Celsius. Da stortrives bakterien som nævnt.

Normalt scanner man ikke badevandet for specifikke bakterier, men måler blot bakterietallet generelt – i form af ikke mindst den hyppige colibakterie fra mennesker. Dette udfra devisen, at er der mange colibakterier i vandet, er der tilsvarende høj risiko for, at andre skadelige bakterier også er til stede.

Ål med havkolera?

Den europæiske ål har det hårdt i disse år. Så hårdt, at den nu må betegnes som truet. Den primære årsag er naturligvis en hjernedød overfiskning fra menneskets side, men også andre årsager kan være i spil. Heriblandt klimaet.

Således har man fundet flere ål, som er inficeret med netop havkolera. Ål, som har vist sig at indeholde store mængder af bakterien Vibrio vulnificus. Og ål, som tilsyneladende ikke blot er passive bærere, men også selv lider under direkte infektion fra bakterien. De inficerede ål dør ofte af voldsomme indre blødninger.

– Måske det var sådanne inficerede ål, der kostede den 62-årige fritidsfisker livet i 2006? Og måske vi her har endnu en god grund til helt at stoppe fiskeriet efter den truede fisk, inden den er endeligt udryddet?

Svaret blæser i vinden, og myndighederne gør intet. Dels ønsker man mere at støtte fiskerierhvervet end beskytte ålene. Og dels ønsker man at støtte det altid trængte turisterhverv. Tænk, hvis tyske turister fik sandheden at vide om det danske badevand og de danske fisk…

I det omtalte Ugeskrift for Læger fra 2008 anbefaler man følgende med henblik på fremtidige tilfælde af havkolera:

“In low-incidence areas as in Denmark, there should be an obligation to notify the health authorities about infection with Vv to ensure proper monitoring of and focus on these cases.”

Eller på dansk i min oversættelse:

“I områder med lav forekomst af havkolera bør det være obligatorisk at indberette tilfælde af Vibrio vulnificus til sundhedsmyndighederne for at sikre en passende monitering af tilfældene.”

Her i 2018, ti år senere, er der så vidt vides endnu ikke oprettet et centralt register over tilfælde af havkolera. Og det forekommer usandsynligt, at de her i artiklen omtalte tre tilfælde skulle være de eneste – når nu kun de to nåede frem til dagspressen. Der er sandsynligvis endnu flere ikke-diagnosticerede tilfælde af havkolera.

Vi må blot håbe, at myndighederne opper sig, og at kommende somre bliver dejligt kolde med badevandstemperaturer på under 20 grader…

Hav en rigtig god sommer!

Kommentar fra Nej til Havbrug:

Venstre-regeringen og Socialdemokratiet er gået sammen i kampen for at skaffe flere forurenende havbrug til de indre danske farvande. Forstå det, hvo som kan.

Dette vil medføre en merudledning på 800 tons kvælstof og 100 tons fosfor – til et Kattegat, der i forvejen lider af regelmæssige iltsvind. Hvor 117 ud af 119 lokaliteter stadig ikke er i den “gode, økologiske tilstand”, som EU’s Vandrammedirektiv foreskriver, men kræver yderligere kvælstofreduktion.

Derfor planlægger regeringen og Socialdemokratiet nu kompenserende tiltag i form af massive muslingefarme, som skal optage den øgede udledning af kvælstof.

I dag ved vi imidlertid, at netop muslinger er overvintringssted for de bakterier, der om sommeren forårsager den livsfarlige havkolera.

Vi ved, at vandtemperaturen generelt er støt stigende, hvilket vil give havkolera-bakterier endnu bedre betingelser end nu.

Vi ved også, at de nye havbrug med deres store forbrug af antibiotika øger sandsynligheden for udvikling af resistente havkolera-bakterier.

Det siger professor Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet, til webmediet gylle.dk. I 2015 brugte akvakulturen i Danmark 3 tons antibiotika til at kontrollere sygdomme i de tætpakkede fiskebure.

Endelig vil en øget risiko for infektion med havkolera naturligvis skræmme turister og badegæster væk fra de danske strande. Med store tab af indtægter til følge.

Derfor er det helt uforståeligt, at den borgerlige regering sammen med Socialdemokratiet nu går ind for at fremme nye og flere havbrug.

Den beslutning er ikke blot kortsynet og ubegavet. Den kan direkte koste menneskeliv. Og da har de ansvarlige politikere pludselig blod på hænderne. De traf da beslutningen om flere nye havbrug mod bedre vidende.

Læs om det skræmmende sygdomsforløb for havkolera her.

“Selv ved hurtig diagnose og aggressiv behandling dør 30-40 %”

Flere havbrug og øget forurening giver ingen mening. Ikke blot er skatteborgerne med de nye planlagte havbrug til grin for deres egne penge – de 9 milliarder kroner, de har investeret i en bedre rensning af deres spildevand.

Nu skal det rensede vand ikke bare forurenes igen af de planlagte havbrug. Nu skal skatteborgere, badegæster og turister sågar også udsættes for en øget risiko for at blive angrebet af livsfarlig havkolera.

Det er et absurd teater. Iscenesat af vore politikere. Og betalt af os vælgere.

Sommeren er over os. Badevandet har mange steder passeret de magiske 20 grader.

Men det er ikke lutter liv og glade badedage. Det er også øget risiko for livsfarlige infektioner med havkolera-bakterien Vibrio vulnificus, der netop stortrives i varmt havvand. 20 grader eller mere er vandtemperaturer, der passer Vibrio vulnificus perfekt.

De usædvanligt høje vandtemperaturer, vi var vidne til i sommeren 2006 – mere end fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader – gav grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier. Disse kan under de rigtige forhold give anledning til en sygdom, der populært kaldes “havkolera” – selv om sygdommen absolut intet har med kolera at gøre. Den udviser blot lignende symptomer.

Egentlig troede jeg, at havkolera var noget, som kun fiskere i Middelhavsområdet kunne komme ud for – noget, der hørte de varme lande til. Men så kom de varme somre, og pludselig var havkolera noget, man kunne få også i det høje nord – når bare vandet var varmt nok længe nok.

Og egentlig troede jeg, at det hele var gået i sig selv igen – lige indtil der en dag dumpede en venlig mail op i indbakken. Det var fra en dame, som ville vide, om jeg kendte noget til myndighedernes registrering af havkolera-tilfælde.

Jeg kiggede mig lidt omkring, men fandt ingen offentlig registrering af tilfælde. De eneste to, jeg kunne finde, stammede fra dagspressen: En 62-årig fritidsfisker fra Kastrup, som døde af infektionen i løbet af et par uger. Og så en 7-årig dreng fra Fanø, som blev indlagt og hastebehandlet med antibiotika, før han atter blev udskrevet – helbredt. Begge tilfælde stammede fra 2006.

Men den kvindelige spørger havde gjort mig nysgerrig. Adspurgt om årsagen til hendes interesse fortalte hun, at hendes egen mand såmænd også var død af netop havkolera, men at der ikke havde været megen virak om det.

Og så kunne man jo nemt forestille sig, at der var flere end disse tre tilfælde – hvis nu myndighederne havde valgt ikke at registrere dem offentligt. – Måske for at undgå alt for megen ængstelse blandt badegæster og indtægtsgivende turister?

 

Hvad er havkolera?

Nu var nysgerrigheden for alvor vakt. – For hvad er havkolera egentlig for en størrelse? Navnet tyder jo på et vist slægtskab med den frygtede kolera, som giver langvarig diarré, der til sidst får patienten til at dø af simpel dehydrering. Intet andet. Får patienten blot vand nok, dør han eller hun ikke af sygdommen.

I Ugeskrift for Læger fra 2008 fandt jeg hurtigt en meget kort og ganske fyndig definition på fænomenet “havkolera”:

“Et septisk shock udløst af bløddelsinfektion med Vibrio vulnificus”

Sådan. Blodforgiftning. Det kunne de jo bare have sagt med det samme! Men hvorfor nu navneligheden, når der slet ikke er tale om den samme kolera eller infektion? Jo, forklaringen er ligetil: Begge sygdomme forårsages nemlig af bakterier af slægten Vibrio, som er vidt udbredt på verdensplan.

Vibrio vulnificus close up

Den almindelige kolera skyldes bakterien Vibrio cholerae, der normalt indtages med dårligt drikkevand eller inficerede fødevarer. Altså gennem munden. Og som kan forårsage et voldsomt og dødbringende væsketab på mere end 20 liter.

Havkolera derimod skyldes bakterien Vibrio vulnificus, hvis artsnavn

 fortæller, at den er sår-relateret. Den optages ikke gennem føden, men via åbne sår. Får den først fæste i patienten, kan den forårsage blodforgiftning, der til sidst kan være dødelig.

Dette sker dog normalt kun hos personer, hvis immunforsvar i forvejen er svækket. Hjertepatienter, sukkersygepatienter og ældre generelt er klart i farezonen, hvad havkolera angår. Yngre, raske mennesker stort set ikke.

 

Varmtvandselskende bakterie

I Middelhavslandene er havkolera langt mere udbredt end herhjemme – helt enkelt fordi vi har at gøre med en bakterie, som stortrives i varmt vand. Og det får den i Middelhavet, hvor det naturligt nok er fiskere, der hyppigst inficeres. De har jo fingrene i vand og har direkte kontakt til fiskeredskaber, som let giver sår og rifter, hvor Vibrio vulnificus kan komme ind.

Men i lange og varme somre som i 2006 og 2007 kan havkolera-bakterien også stortrives i danske farvande. Således optrådte den i større eller mindre mængde i vandmålinger fra Fanø i Vadehavet over Ringkøbing Fjord til Sejrø Bugten og Øresund og videre sydpå mod Falster og Bornholm. Overalt var den tilstede i en mængde, som gjorde den potentielt farlig for sårbare mennesker.

Den 62-årige fritidsfisker fra Kastrup, som døde efter kort tids infektion, havde angiveligt fået den, mens han rensede ål i havnen. Han var i forvejen hjertepatient med pacemaker og dermed i den mest udsatte gruppe. Han blev inficeret den 23. juli og døde få uger senere. Årsagen til den voldsomme infektion blev først kendt via opformering i blodkulturer, da det var for sent. Da havde Vibrio vulnificus allerede vundet kampen.

Den kvindelige spørgers mand havde også et nedsat immunforsvar. Han havde angiveligt pådraget sig infektionen ved at håndtere tovværk på en sejlbåd. Sygdomsforløbet var rigtig fælt, fortalte hun mig. Blodforgiftning er en grim ting, der ødelægger patienten indefra. Nået dertil er der ingen redning i denne verden.

Symptomerne på havkolera er feber, sårinfektion, maveinfluenza og til sidst blodforgiftning. Man kan derfor ikke søge lægehjælp hurtigt nok, hvis man er blevet inficeret. Kuren er typisk behandling med bredspektret antibiotika og væskedrop til modvirkning af det væsketab, som maveinfluenzaen medfører.

 

Forholdsregler

Det er som udgangspunkt ikke farligt at spise fisk fra havkolera-ramte områder. Man skal derimod passe meget på, når man renser, flår og filetterer fisk fra de samme områder, da smitten i sjældne tilfælde kan overføres her.

Man bør dog altid gennemstege fiskene for at fjerne den sidste risiko. Spiser man fisk eller skaldyr med et højt indhold af Vibrio vulnificus uden at koge eller gennemstege dem, kan man få en kraftig diarré. På det område ligner havkolera således den rigtige kolera.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke bader i havet, hvis man har åbne sår på kroppen eller lider af nedsat immunforsvar. For langt de fleste mennesker er det ikke farligt at bade, når bakterien er i vandet, men for personer med åbne sår eller med kroniske leverlidelser, kræft og sukkersyge er der en særlig risiko for at blive smittet.

Styrelsen anbefaler også, at kommuner med ansvar for badevandets kvalitet specifikt måler mængden af Vibrio vulnificus bakterien, hvor badevandstemperaturen når over 20 grader Celsius. Da stortrives bakterien som nævnt.

Normalt scanner man ikke badevandet for specifikke bakterier, men måler blot bakterietallet generelt – i form af ikke mindst den hyppige colibakterie fra mennesker. Dette udfra devisen, at er der mange colibakterier i vandet, er der tilsvarende høj risiko for, at andre skadelige bakterier også er til stede.

Ål med havkolera?

Den europæiske ål har det hårdt i disse år. Så hårdt, at den nu må betegnes som truet. Den primære årsag er naturligvis en hjernedød overfiskning fra menneskets side, men også andre årsager kan være i spil. Heriblandt klimaet.

Således har man fundet flere ål, som er inficeret med netop havkolera. Ål, som har vist sig at indeholde store mængder af bakterien Vibrio vulnificus. Og ål, som tilsyneladende ikke blot er passive bærere, men også selv lider under direkte infektion fra bakterien. De inficerede ål dør ofte af voldsomme indre blødninger.

– Måske det var sådanne inficerede ål, der kostede den 62-årige fritidsfisker livet i 2006? Og måske vi her har endnu en god grund til helt at stoppe fiskeriet efter den truede fisk, inden den er endeligt udryddet?

Svaret blæser i vinden, og myndighederne gør intet. Dels ønsker man mere at støtte fiskerierhvervet end beskytte ålene. Og dels ønsker man at støtte det altid trængte turisterhverv. Tænk, hvis tyske turister fik sandheden at vide om det danske badevand og de danske fisk…

I det omtalte Ugeskrift for Læger fra 2008 anbefaler man følgende med henblik på fremtidige tilfælde af havkolera:

“In low-incidence areas as in Denmark, there should be an obligation to notify the health authorities about infection with Vv to ensure proper monitoring of and focus on these cases.”

Eller på dansk i min oversættelse:

“I områder med lav forekomst af havkolera bør det være obligatorisk at indberette tilfælde af Vibrio vulnificus til sundhedsmyndighederne for at sikre en passende monitering af tilfældene.”

Her i 2018, ti år senere, er der så vidt vides endnu ikke oprettet et centralt register over tilfælde af havkolera. Og det forekommer usandsynligt, at de her i artiklen omtalte tre tilfælde skulle være de eneste – når nu kun de to nåede frem til dagspressen. Der er sandsynligvis endnu flere ikke-diagnosticerede tilfælde af havkolera.

Vi må blot håbe, at myndighederne opper sig, og at kommende somre bliver dejligt kolde med badevandstemperaturer på under 20 grader…

Hav en rigtig god sommer!

Kommentar fra Nej til Havbrug:

Venstre-regeringen og Socialdemokratiet er gået sammen i kampen for at skaffe flere forurenende havbrug til de indre danske farvande. Forstå det, hvo som kan.

Dette vil medføre en merudledning på 800 tons kvælstof og 100 tons fosfor – til et Kattegat, der i forvejen lider af regelmæssige iltsvind. Hvor 117 ud af 119 lokaliteter stadig ikke er i den “gode, økologiske tilstand”, som EU’s Vandrammedirektiv foreskriver, men kræver yderligere kvælstofreduktion.

Derfor planlægger regeringen og Socialdemokratiet nu kompenserende tiltag i form af massive muslingefarme, som skal optage den øgede udledning af kvælstof.

I dag ved vi imidlertid, at netop muslinger er overvintringssted for de bakterier, der om sommeren forårsager den livsfarlige havkolera.

Vi ved, at vandtemperaturen generelt er støt stigende, hvilket vil give havkolera-bakterier endnu bedre betingelser end nu.

Vi ved også, at de nye havbrug med deres store forbrug af antibiotika øger sandsynligheden for udvikling af resistente havkolera-bakterier.

Det siger professor Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet, til webmediet gylle.dk. I 2015 brugte akvakulturen i Danmark 3 tons antibiotika til at kontrollere sygdomme i de tætpakkede fiskebure.

Endelig vil en øget risiko for infektion med havkolera naturligvis skræmme turister og badegæster væk fra de danske strande. Med store tab af indtægter til følge.

Derfor er det helt uforståeligt, at den borgerlige regering sammen med Socialdemokratiet nu går ind for at fremme nye og flere havbrug.

Den beslutning er ikke blot kortsynet og ubegavet. Den kan direkte koste menneskeliv. Og da har de ansvarlige politikere pludselig blod på hænderne. De traf da beslutningen om flere nye havbrug mod bedre vidende.

Læs om det skræmmende sygdomsforløb for havkolera her.

“Selv ved hurtig diagnose og aggressiv behandling dør 30-40 %”

Flere havbrug og øget forurening giver ingen mening. Ikke blot er skatteborgerne med de nye planlagte havbrug til grin for deres egne penge – de 9 milliarder kroner, de har investeret i en bedre rensning af deres spildevand.

Nu skal det rensede vand ikke bare forurenes igen af de planlagte havbrug. Nu skal skatteborgere, badegæster og turister sågar også udsættes for en øget risiko for at blive angrebet af livsfarlig havkolera.

Det er et absurd teater. Iscenesat af vore politikere. Og betalt af os vælgere.