En rigtig skidt historie
16. juni 2023
En rigtig skidt historie
16. juni 2023
Der har de seneste år været megen diskussion om, hvorvidt muslinger renser vandet eller forurener det. Om de så kaldes filtrerende “blåmuslinger” eller er blevet ophøjet til frelsende “miljømuslinger”. Begge er nemlig nøjagtig de samme muslinger, og Mytilus edulis er deres latinske artsnavn.
Det samlede regnestykke er langt fra så enkelt, som fortalere for muslingedyrkning ynder at fremstille det. Blåmuslinger er nemlig komplicerede skabninger med et stort potentiale til at ændre hele økosystemer – til det bedre eller dårligere.
To ting kan de fleste dog blive enige om:
1) At der fjernes kvælstof fra vandet, hvis ellers de dyrkede eller skrabede muslinger høstes og fjernes fra vandområdet. Hvis ikke de dyrkede muslinger fjernes, koncentrerer de blot forureningen lokalt og gør ondt værre.
2) At muslinger som alle andre levende væsener har en fordøjelse og uundgåeligt udskiller affaldsstoffer fra deres stofskifte til vandet. I form af ny lokal forurening, som ikke var der, før muslingefarmene kom til.
Muslingerne bremser nemlig næringsstoffernes naturlige og frie flow fra lukket fjord til åbent hav. Man holder simpelthen på forureningen, når man blokerer dette frie flow af næringsstoffer fra fjord til hav – ved at anlægge muslingefarme. I stedet for blot at lade næringsstofferne passere frit forbi og nyde godt af den gratis vandrensning.
Men hvor stor er forureningen fra muslingefarme i konkrete tal? Hvor mange mennesker skal der til for at skabe samme forurening, som en enkelt smartfarm med milliarder af muslinger kan producere?
Vi har opstillet følgende lille regnestykke, som er checket igennem af Aarhus Universitet. Konklusionerne er dog vore egne. Tallene er baseret på flydende smartfarms af norsk model, som anvendes på Limfjorden i dag:
Én person producerer ca. 150 g afføring pr. dag. Heraf er 75% vand. 25.000 personer i Skive by producerer derfor:
25.000 x 365 x 0,150 x 0,25 / 1.000 = 342 tons tørvægt på et år
1.100 tons høstede muslinger er skaller og muslingekød. Skaller er halvdelen, og tørvægt udgør 20% af vådvægten af kødet.
På denne måde bliver 1.100 tons høstede muslinger på en enkelt smartfarm til:
1.100 x 0,5 x 0,2 = 110 tons muslinger som tørvægt og altså ca. 110 tons fækalier (lort), hvis vi bruger den svenske model fra Stockholms Universitet. Den ser kort fortalt sådan ud:
⅓ går til vækst, ⅓ bruges til respiration, og ⅓ bliver til lort.
Tre standard smartfarms forurener Skive Fjord lige så meget, som alle 25.000 skatteborgere i Skive By.
Det koster borgerne 10 millioner kroner.
Hvert eneste år.
I tørre tal vil tre smartfarms af denne størrelse levere næsten lige så megen forurening, som alle 25.000 borgere i Skive By i dag gør.
Ifølge Skive Kommune renses byspildevandet fra borgerne i Skive for knap 10 millioner skattekroner om året, inden det sendes ud i Skive Fjord.
9.770.132 kroner for at være helt præcis. Svarende til forureningen fra blot tre smartfarms af standardstørrelse.
Den samme mængde næringsstof fra muslingefarmene ledes imidlertid totalt urenset ud samme fjord. Uden nogen rensning overhovedet.
Hvad der er sparet her, er således spildt dér.
Den spildevandsrensning, som Skive Kommune hvert år betaler 10 millioner skattekroner for i kommunens fire rensningsanlæg, sættes således helt over styr af blot tre smartfarms.
Og hvor mange smartfarms er der allerede i Skive Fjord?
Og hvor mange nye planlægger man at etablere?
Flere nye giver ikke ingen mening.
Tegning: Richard Horsebøg Nybo
© 2022: Limfjordens Miljøråd
Man kan indvende, at de alger som muslingerne lever af, ville have lagt sig som døde alger på bunden – hvis de ikke var blevet spist af muslinger. Og dermed have bidraget til det allerede metertykke slamlag her. Herfra skal så trækkes de alger, som ville være blevet ført ud af fjorden med strømmen – hvis ikke de var blevet tilbageholdt af muslinger.
Op mod tre meter kulsort bundslam er der således målt ved smartfarms i Skive Fjord. Netop Skive Fjord burde ellers være Danmarks reneste – efter mere end 20 år med de vandrensende blåmuslinger. Men det stik modsatte er tilfældet. For muslinger forurener lokalt. De har nemlig også – tilsyneladende til videnskabens store overraskelse – en egen fordøjelse.
Man kan også indvende, at reglen om de tre tredjedele kun gælder for muslinger, der vokser optimalt. Får muslingerne for lidt mad, eller alger de ikke kan fordøje, bliver væksten langsommere og mængden af lort tilsvarende større. Det samme bliver tilfældet, dersom vandet er for varmt eller for ferskt. Da stiger andelen af lort ligeledes.
Et overset eller ignoreret faktum er, at muslingerne notorisk er dårlige til at fjerne kvælstof, når og hvor vandet er mindre salt end oceanisk havvand. Fuld styrke saltvand er blåmuslingernes naturlige medium, hvor muslingerne vokser bedst og optager mest kvælstof. Jo længere sydpå i danske farvande vi kommer, med en tilsvarende lavere saltholdighed, desto ringere bliver tilvæksten og kvælstoffjernelsen derfor.
Til gengæld udskiller muslingerne her en større mængde næringsstoffer med deres ekskrementer. Den lokale forurening fra muslingefarmen bliver således markant større ved lavere salinitet. I brakvand kan op mod 45% af de optagne næringsstoffer ende som muslingelort i stedet for muslingekød. Næsten halvdelen.
Endelig er der slet ikke medtaget den mængde kvælstof, som frigøres fra bundslammet ved iltsvind forårsaget af forurening fra muslingefarmen selv. Kvælstof, der ellers var forblevet i bundslammet – uden at gøre skade på det omgivende vandmiljø.
Tre standard smartfarms forurener Skive Fjord lige så meget, som alle 25.000 skatteborgere i Skive By.
Det koster borgerne 10 millioner kroner.
Hvert eneste år.
Det er som nævnt vigtigt at forstå, at etablering og placering af intensive muslingefarme blokerer det naturlige flow af næringsstoffer fra fjord til hav. En del næringsstoffer fikseres af muslingerne og ender under farmene som lort.
Det er næringsstoffer, som ellers ville være ført med strøm og alger mod havet. Og dermed uskadeliggjort for vandmiljøet i fjorden. Helt gratis. Hvor stor en del, der fjernes på denne måde, afhænger naturligvis af strømmen. Og selv om strømmen i Skive Fjord er ganske ringe, flytter vinden dog meget vand i overfladen, hvor de opdrættede muslinger jo hænger.
Man skaber med muslingefarme en helt ny lokal forurening, som slet ikke var der før. Et nyt og selvskabt problem, man sagtens kan undgå – ved blot ikke at anlægge muslingefarme i fjorden til blokering af næringsstoffernes naturlige flow ud af den. Man takker herved nej til naturlig og gratis vandrensning samt fjernelse af uønskede næringsstoffer.
Etablering af muslingefarme er således som at skyde sig selv i foden. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det jo stærkt selvmodsigende at bygge kostbare rensningsanlæg til byens borgere inde på land. For blot at skabe en tilsvarende eller endnu større lokal forurening ude på en i forvejen hårdt belastet fjord.
Det skal man vist være smartfarmer eller landmand for at synes er en god idé. Så man selv kan fortsætte sin egen lokale forurening af fjorden – helt gratis.
Tegning: Bo Secher
© 2022: Limfjordens Miljøråd
Anbefalet læsning:
Der har de seneste år været megen diskussion om, hvorvidt muslinger renser vandet eller forurener det. Om de så kaldes filtrerende “blåmuslinger” eller er blevet ophøjet til frelsende “miljømuslinger”. Begge er nemlig nøjagtig de samme muslinger, og Mytilus edulis er deres latinske artsnavn.
Det samlede regnestykke er langt fra så enkelt, som fortalere for muslingedyrkning ynder at fremstille det. Blåmuslinger er nemlig komplicerede skabninger med et stort potentiale til at ændre hele økosystemer – til det bedre eller dårligere.
To ting kan de fleste dog blive enige om:
1) At der fjernes kvælstof fra vandet, hvis ellers de dyrkede eller skrabede muslinger høstes og fjernes fra vandområdet. Hvis ikke de dyrkede muslinger fjernes, koncentrerer de blot forureningen lokalt og gør ondt værre.
2) At muslinger som alle andre levende væsener har en fordøjelse og uundgåeligt udskiller affaldsstoffer fra deres stofskifte til vandet. I form af ny lokal forurening, som ikke var der, før muslingefarmene kom til.
Muslingerne bremser nemlig næringsstoffernes naturlige og frie flow fra lukket fjord til åbent hav. Man holder simpelthen på forureningen, når man blokerer dette frie flow af næringsstoffer fra fjord til hav – ved at anlægge muslingefarme. I stedet for blot at lade næringsstofferne passere frit forbi og nyde godt af den gratis vandrensning.
Men hvor stor er forureningen fra muslingefarme i konkrete tal? Hvor mange mennesker skal der til for at skabe samme forurening, som en enkelt smartfarm med milliarder af muslinger kan producere?
Vi har opstillet følgende lille regnestykke, som er checket igennem af Aarhus Universitet. Konklusionerne er dog vore egne. Tallene er baseret på flydende smartfarms af norsk model, som anvendes på Limfjorden i dag:
Én person producerer ca. 150 g afføring pr. dag. Heraf er 75% vand. 25.000 personer i Skive by producerer derfor:
25.000 x 365 x 0,150 x 0,25 / 1.000 = 342 tons tørvægt på et år
1.100 tons høstede muslinger er skaller og muslingekød. Skaller er halvdelen, og tørvægt udgør 20% af vådvægten af kødet.
På denne måde bliver 1.100 tons høstede muslinger på en enkelt smartfarm til:
1.100 x 0,5 x 0,2 = 110 tons muslinger som tørvægt og altså ca. 110 tons fækalier (lort), hvis vi bruger den svenske model fra Stockholms Universitet. Den ser kort fortalt sådan ud:
⅓ går til vækst, ⅓ bruges til respiration, og ⅓ bliver til lort.
Tre standard smartfarms forurener Skive Fjord lige så meget, som alle 25.000 skatteborgere i Skive By.
Det koster borgerne 10 millioner kroner.
Hvert eneste år.
I tørre tal vil tre smartfarms af denne størrelse levere næsten lige så megen forurening, som alle 25.000 borgere i Skive By i dag gør.
Ifølge Skive Kommune renses byspildevandet fra borgerne i Skive for knap 10 millioner skattekroner om året, inden det sendes ud i Skive Fjord.
9.770.132 kroner for at være helt præcis. Svarende til forureningen fra blot tre smartfarms af standardstørrelse.
Den samme mængde næringsstof fra muslingefarmene ledes imidlertid totalt urenset ud samme fjord. Uden nogen rensning overhovedet.
Hvad der er sparet her, er således spildt dér.
Den spildevandsrensning, som Skive Kommune hvert år betaler 10 millioner skattekroner for i kommunens fire rensningsanlæg, sættes således helt over styr af blot tre smartfarms.
Og hvor mange smartfarms er der allerede i Skive Fjord?
Og hvor mange nye planlægger man at etablere?
Flere nye giver ikke ingen mening.
Tegning: Richard Horsebøg Nybo
© 2022: Limfjordens Miljøråd
Man kan indvende, at de alger som muslingerne lever af, ville have lagt sig som døde alger på bunden – hvis de ikke var blevet spist af muslinger. Og dermed have bidraget til det allerede metertykke slamlag her. Herfra skal så trækkes de alger, som ville være blevet ført ud af fjorden med strømmen – hvis ikke de var blevet tilbageholdt af muslinger.
Op mod tre meter kulsort bundslam er der således målt ved smartfarms i Skive Fjord. Netop Skive Fjord burde ellers være Danmarks reneste – efter mere end 20 år med de vandrensende blåmuslinger. Men det stik modsatte er tilfældet. For muslinger forurener lokalt. De har nemlig også – tilsyneladende til videnskabens store overraskelse – en egen fordøjelse.
Man kan også indvende, at reglen om de tre tredjedele kun gælder for muslinger, der vokser optimalt. Får muslingerne for lidt mad, eller alger de ikke kan fordøje, bliver væksten langsommere og mængden af lort tilsvarende større. Det samme bliver tilfældet, dersom vandet er for varmt eller for ferskt. Da stiger andelen af lort ligeledes.
Et overset eller ignoreret faktum er, at muslingerne notorisk er dårlige til at fjerne kvælstof, når og hvor vandet er mindre salt end oceanisk havvand. Fuld styrke saltvand er blåmuslingernes naturlige medium, hvor muslingerne vokser bedst og optager mest kvælstof. Jo længere sydpå i danske farvande vi kommer, med en tilsvarende lavere saltholdighed, desto ringere bliver tilvæksten og kvælstoffjernelsen derfor.
Til gengæld udskiller muslingerne her en større mængde næringsstoffer med deres ekskrementer. Den lokale forurening fra muslingefarmen bliver således markant større ved lavere salinitet. I brakvand kan op mod 45% af de optagne næringsstoffer ende som muslingelort i stedet for muslingekød. Næsten halvdelen.
Endelig er der slet ikke medtaget den mængde kvælstof, som frigøres fra bundslammet ved iltsvind forårsaget af forurening fra muslingefarmen selv. Kvælstof, der ellers var forblevet i bundslammet – uden at gøre skade på det omgivende vandmiljø.
Tre standard smartfarms forurener Skive Fjord lige så meget, som alle 25.000 skatteborgere i Skive By.
Det koster borgerne 10 millioner kroner.
Hvert eneste år.
Det er som nævnt vigtigt at forstå, at etablering og placering af intensive muslingefarme blokerer det naturlige flow af næringsstoffer fra fjord til hav. En del næringsstoffer fikseres af muslingerne og ender under farmene som lort.
Det er næringsstoffer, som ellers ville være ført med strøm og alger mod havet. Og dermed uskadeliggjort for vandmiljøet i fjorden. Helt gratis. Hvor stor en del, der fjernes på denne måde, afhænger naturligvis af strømmen. Og selv om strømmen i Skive Fjord er ganske ringe, flytter vinden dog meget vand i overfladen, hvor de opdrættede muslinger jo hænger.
Man skaber med muslingefarme en helt ny lokal forurening, som slet ikke var der før. Et nyt og selvskabt problem, man sagtens kan undgå – ved blot ikke at anlægge muslingefarme i fjorden til blokering af næringsstoffernes naturlige flow ud af den. Man takker herved nej til naturlig og gratis vandrensning samt fjernelse af uønskede næringsstoffer.
Etablering af muslingefarme er således som at skyde sig selv i foden. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det jo stærkt selvmodsigende at bygge kostbare rensningsanlæg til byens borgere inde på land. For blot at skabe en tilsvarende eller endnu større lokal forurening ude på en i forvejen hårdt belastet fjord.
Det skal man vist være smartfarmer eller landmand for at synes er en god idé. Så man selv kan fortsætte sin egen lokale forurening af fjorden – helt gratis.
Tegning: Bo Secher
© 2022: Limfjordens Miljøråd
Anbefalet læsning:
