Baggrunden
14. december 2022
Baggrunden
14. december 2022
Brugergruppen og websitet “Nej til Havbrug” opstod i ren afmagt. Vi ligger ret ud til et Kattegat, der for få år siden stod til at blive yderligere belastet af otte store havbrug, som den daværende borgerlige regering havde planlagt. Den havde på kreativ vis beregnet, at miljøbelastningen fra de storforurenende havbrug kunne kompenseres via tilsvarende et tilsvarende stort muslingeopdræt.
Og hvis den ikke kunne det, havde vi i forhold til HELCOM slet ikke forurenet alt det, vi måtte. Og det går jo ikke. Den borgerlige regering med Esben Lunde Larsen (V) i spidsen som fødevareminister havde til lejligheden opfundet et aldrig tidligere set “rådighedsrum” til øget forurening af Kattegat. Det viste sig dog at være aldeles fiktivt og blev af BLAK’s formand hurtigt omdøbt til det mere passende “grådighedsrum”.
Ingen af forudsætningerne for flere forurenende havbrug passede således med virkeligheden. Vi måtte op på barrikaderne for at demontere en yderligere belastning af det Kattegat, som for mange borgere på Djursland var deres udkomme. Dette gjaldt og gælder stadig turistbranchen, som jo er afhængig af rent vand for at lokke sejlere, fiskere og badegæster til. Otte store og forurenende havbrug ville tilføre Kattegat mere forurening end alle rensningsanlæg i hele kommunen. Og rensemuslingerne var fri fantasi.
Kampen blev hård og forbitret. Modstanden var massiv og lokalt forankret ved Jernhatten på Djursland, hvor beboerne ikke ville have ødelagt både badevand og fiskevand af forurenende havbrug. Havbrug, hvis produktion af ikke-hjemmehørende regnbueørreder skulle levere ørredrogn, der siden eksporteredes til det altid fiskehungrende Japan.
Japan skulle have fiskene og den japanske ejer af havbrugene de mange millioner i overskud. – Men forureningen? Den måtte borgerne på Djursland skam selv beholde. Som de allerede gør det fra de åbne havbrug i Storebælt og Lillebælt.
Lokalt og nationalt samarbejde
I tæt samarbejde med lokale såvel som nationale organisationer lykkedes det til sidst at få stoppet etableringen af otte nye storforurenende havbrug ud for Djursland, og en ny regering kom til magten. Den genindførte det miljøministerium, som dens borgerlige forgænger med Lars Løkke (V) i spidsen de facto havde nedlagt. Det var nemlig blevet underlagt Fødevareministeriet, hvis interesser så godt som altid er de stik modsatte af miljøets.
Vi glædede os over sejren, der imidlertid ser ud til at være ovre. Vi har således netop fået en ny regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen. Hun valgte desværre og af uforklarlige årsager ikke at benytte sig det fortsat røde flertal, som vælgerne ellers havde stemt for. I stedet valgte hun at danne en bredere midterregering, flankeret af Moderaternes Lars Løkke og Venstres Jacob Ellemann-Jensen. Et for miljøet truende triumvirat, for hvem arbejdspladser og skattekroner går forud for alt.
Det var samtidig en regering, som vælgerne slet ikke havde bedt hende om. Det viste flere undersøgelser efterfølgende. Men der var skeletter i det socialdemokratiske skab efter minkskandalen. Mange. Nok til, at oppositionen truede med en advokatundersøgelse. Med Venstres Jacob Ellemann-Jensen som en af de stærkeste fortalere herfor.
Der var skeletter nok til, at Mette Frederiksen til sidst valgte at sælge ud af miljøet for at undgå en sådan undersøgelse. Med en mulig rigsretssag potentielt ventende ude i horisonten. Så kunne hun bedre pleje de kapitalstærke venner i hendes egen nordjyske valgkreds: Aalborg Portland, der som kompensation fik en massiv reduktion i den CO2-afgift, de ellers skulle have betalt.
Hermed kom mindre virksomheder til at betale meget mere i afgift per ton CO2 end store virksomheder som eksempelvis Aalborg Portland. En forskel, som regeringen begrundede med, at store virksomheder jo skal bruge relativt flere penge til en grøn omstilling. End små virksomheder skal. Hvordan man så fik regnet sig frem til det.
Landbrugets ministre
Jacob Ellemann-Jensen (V) blev belønnet med en post som forsvarsminister – i tilgift til titlen som videstatsminister. Dette som tak for ikke længere at kræve nogen advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle under minkskandalen. Den post bragte ham indkomstmæssigt på omgangshøjde med Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, der ligeledes blev belønnet for ikke længere at kræve en advokatundersøgelse.
Andre prominente Venstre-folk fik ministerposter, der er altafgørende for vandmiljøets fremtid. Heriblandt vor nye økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), der som landmand længe havde været inkarneret fortaler flere flere lokalt forurenende muslingefarme. Kilometerstore anlæg, hvis aktiviteter ude til vands skal friholde landbruget for udgifter og nedskæringer inde til lands.
I den stærkest forurenende ende af spektret står dog den nye fødevareminister Jacob Jensen (V), der har en fortid som flerårigt lønnet bestyrelsesmedlem hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.
Hans første gerning som minister var at fremsætte et lovforslag, der sikrede ham selv og andre landmænd en ekstra hurtig udbetaling af landbrugsstøtten. Hans næste at stoppe det forbud mod bundødelæggende trawlfiskeri, som den tidligere røde regering ellers var blevet enige om. Til beskyttelse af bundmiljøet i det allerede fiskedøde Lillebælt. Nu kan der fortsat bundtrawles og skrabes muslinger i det sårbare farvand.
Vi er således bombet tilbage i skyggen fra Esben Lunde Larsens tid som fødevareminister. Vi må desværre se i øjnene, at vi atter skal op på barrikaderne for om muligt at redde blot lidt af det vandmiljø, som er tilbage efter Landbrugspakken.
Ellers mister vi det hele igen.
Vel mødt heroppe!
Miljøforeningen “BLAK”
§ 1. Foreningens navn:
Miljøforeningen”BLAK”
§ 2. Foreningens formål:
Stk. 1. Foreningens øjeblikkelige formål er at kæmpe for, at Kattegat og kystvandene langs Djurslands kyster beskyttes mod forurening fra Havbrug eller andet, som kan forringe kvaliteten af det marine miljø og områdets rekreative interesser. At informere og orientere lokalt om gener ved Havbrug. Om nødvendigt at planlægge og afholde aktioner.
Stk. 2. Foreningens mål er gennem lokalt forankrede initiativer at bevare, fremme og om muligt genskabe den vilde natur i området med henblik på at skabe bedst mulige betingelser for biodiversitet til lands til vands og i luften. Til hver en tid at arbejde for at jord, vand, luft beskyttes mod forurening. Herunder også lys- og støjforurening.
Stk. 3. Foreningen arbejder for at genåbne glemte eller nedlagte stier og spor i landskabet under hensyntagen til dyre- og planteliv. Foreningen har et særligt formål med at værne om den uhindrede udsigt over det åbne hav, og beskytte området mod virksomheder som kan være til gene for rekreative interesser og dyre og planteliv.
Stk. 4. Foreningen har til formål at styrke og udvikle sammenhold og fællesskab i lokalområdet med hensyntagen til bæredygtighed for både dyr og mennesker. Vi ønsker at skabe et lokalt klima, som inviterer til medborgerskab og fællesskab, så bosiddende kan få mest muligt ejerskab og medindflydelse på lokalområdet.
Stk. 5. Foreningen er åben for at samarbejde med andre organisationer, foreninger og privatpersoner både lokalt og globalt, for ethvert tiltag som styrker dyrs og menneskers eksistensbetingelser.
Du finder vores adresse nederst på denne side.
Brugergruppen og websitet “Nej til Havbrug” opstod i ren afmagt. Vi ligger ret ud til et Kattegat, der for få år siden stod til at blive yderligere belastet af otte store havbrug, som den daværende borgerlige regering havde planlagt. Den havde på kreativ vis beregnet, at miljøbelastningen fra de storforurenende havbrug kunne kompenseres via tilsvarende et tilsvarende stort muslingeopdræt.
Og hvis den ikke kunne det, havde vi i forhold til HELCOM slet ikke forurenet alt det, vi måtte. Og det går jo ikke. Den borgerlige regering med Esben Lunde Larsen (V) i spidsen som fødevareminister havde til lejligheden opfundet et aldrig tidligere set “rådighedsrum” til øget forurening af Kattegat. Det viste sig dog at være aldeles fiktivt og blev af BLAK’s formand hurtigt omdøbt til det mere passende “grådighedsrum”.
Ingen af forudsætningerne for flere forurenende havbrug passede således med virkeligheden. Vi måtte op på barrikaderne for at demontere en yderligere belastning af det Kattegat, som for mange borgere på Djursland var deres udkomme. Dette gjaldt og gælder stadig turistbranchen, som jo er afhængig af rent vand for at lokke sejlere, fiskere og badegæster til. Otte store og forurenende havbrug ville tilføre Kattegat mere forurening end alle rensningsanlæg i hele kommunen. Og rensemuslingerne var fri fantasi.
Kampen blev hård og forbitret. Modstanden var massiv og lokalt forankret ved Jernhatten på Djursland, hvor beboerne ikke ville have ødelagt både badevand og fiskevand af forurenende havbrug. Havbrug, hvis produktion af ikke-hjemmehørende regnbueørreder skulle levere ørredrogn, der siden eksporteredes til det altid fiskehungrende Japan.
Japan skulle have fiskene og den japanske ejer af havbrugene de mange millioner i overskud. – Men forureningen? Den måtte borgerne på Djursland skam selv beholde. Som de allerede gør det fra de åbne havbrug i Storebælt og Lillebælt.
Lokalt og nationalt samarbejde
I tæt samarbejde med lokale såvel som nationale organisationer lykkedes det til sidst at få stoppet etableringen af otte nye storforurenende havbrug ud for Djursland, og en ny regering kom til magten. Den genindførte det miljøministerium, som dens borgerlige forgænger med Lars Løkke (V) i spidsen de facto havde nedlagt. Det var nemlig blevet underlagt Fødevareministeriet, hvis interesser så godt som altid er de stik modsatte af miljøets.
Vi glædede os over sejren, der imidlertid ser ud til at være ovre. Vi har således netop fået en ny regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen. Hun valgte desværre og af uforklarlige årsager ikke at benytte sig det fortsat røde flertal, som vælgerne ellers havde stemt for. I stedet valgte hun at danne en bredere midterregering, flankeret af Moderaternes Lars Løkke og Venstres Jacob Ellemann-Jensen. Et for miljøet truende triumvirat, for hvem arbejdspladser og skattekroner går forud for alt.
Det var samtidig en regering, som vælgerne slet ikke havde bedt hende om. Det viste flere undersøgelser efterfølgende. Men der var skeletter i det socialdemokratiske skab efter minkskandalen. Mange. Nok til, at oppositionen truede med en advokatundersøgelse. Med Venstres Jacob Ellemann-Jensen som en af de stærkeste fortalere herfor.
Der var skeletter nok til, at Mette Frederiksen til sidst valgte at sælge ud af miljøet for at undgå en sådan undersøgelse. Med en mulig rigsretssag potentielt ventende ude i horisonten. Så kunne hun bedre pleje de kapitalstærke venner i hendes egen nordjyske valgkreds: Aalborg Portland, der som kompensation fik en massiv reduktion i den CO2-afgift, de ellers skulle have betalt.
Hermed kom mindre virksomheder til at betale meget mere i afgift per ton CO2 end store virksomheder som eksempelvis Aalborg Portland. En forskel, som regeringen begrundede med, at store virksomheder jo skal bruge relativt flere penge til en grøn omstilling. End små virksomheder skal. Hvordan man så fik regnet sig frem til det.
Landbrugets ministre
Jacob Ellemann-Jensen (V) blev belønnet med en post som forsvarsminister – i tilgift til titlen som videstatsminister. Dette som tak for ikke længere at kræve nogen advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle under minkskandalen. Den post bragte ham indkomstmæssigt på omgangshøjde med Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, der ligeledes blev belønnet for ikke længere at kræve en advokatundersøgelse.
Andre prominente Venstre-folk fik ministerposter, der er altafgørende for vandmiljøets fremtid. Heriblandt vor nye økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), der som landmand længe havde været inkarneret fortaler flere flere lokalt forurenende muslingefarme. Kilometerstore anlæg, hvis aktiviteter ude til vands skal friholde landbruget for udgifter og nedskæringer inde til lands.
I den stærkest forurenende ende af spektret står dog den nye fødevareminister Jacob Jensen (V), der har en fortid som flerårigt lønnet bestyrelsesmedlem hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.
Hans første gerning som minister var at fremsætte et lovforslag, der sikrede ham selv og andre landmænd en ekstra hurtig udbetaling af landbrugsstøtten. Hans næste at stoppe det forbud mod bundødelæggende trawlfiskeri, som den tidligere røde regering ellers var blevet enige om. Til beskyttelse af bundmiljøet i det allerede fiskedøde Lillebælt. Nu kan der fortsat bundtrawles og skrabes muslinger i det sårbare farvand.
Vi er således bombet tilbage i skyggen fra Esben Lunde Larsens tid som fødevareminister. Vi må desværre se i øjnene, at vi atter skal op på barrikaderne for om muligt at redde blot lidt af det vandmiljø, som er tilbage efter Landbrugspakken.
Ellers mister vi det hele igen.
Vel mødt heroppe!
Miljøforeningen “BLAK”
§ 1. Foreningens navn:
Miljøforeningen”BLAK”
§ 2. Foreningens formål:
Stk. 1. Foreningens øjeblikkelige formål er at kæmpe for, at Kattegat og kystvandene langs Djurslands kyster beskyttes mod forurening fra Havbrug eller andet, som kan forringe kvaliteten af det marine miljø og områdets rekreative interesser. At informere og orientere lokalt om gener ved Havbrug. Om nødvendigt at planlægge og afholde aktioner.
Stk. 2. Foreningens mål er gennem lokalt forankrede initiativer at bevare, fremme og om muligt genskabe den vilde natur i området med henblik på at skabe bedst mulige betingelser for biodiversitet til lands til vands og i luften. Til hver en tid at arbejde for at jord, vand, luft beskyttes mod forurening. Herunder også lys- og støjforurening.
Stk. 3. Foreningen arbejder for at genåbne glemte eller nedlagte stier og spor i landskabet under hensyntagen til dyre- og planteliv. Foreningen har et særligt formål med at værne om den uhindrede udsigt over det åbne hav, og beskytte området mod virksomheder som kan være til gene for rekreative interesser og dyre og planteliv.
Stk. 4. Foreningen har til formål at styrke og udvikle sammenhold og fællesskab i lokalområdet med hensyntagen til bæredygtighed for både dyr og mennesker. Vi ønsker at skabe et lokalt klima, som inviterer til medborgerskab og fællesskab, så bosiddende kan få mest muligt ejerskab og medindflydelse på lokalområdet.
Stk. 5. Foreningen er åben for at samarbejde med andre organisationer, foreninger og privatpersoner både lokalt og globalt, for ethvert tiltag som styrker dyrs og menneskers eksistensbetingelser.
Du finder vores adresse nederst på denne side.
