Klagesagen

9. maj 2023

Klagesagen

9. maj 2023

Sagen startede den 13. januar 2021, hvor lektor Bent Vismann fra Biologisk Institut på Københavns Universitet publicerede et notat med titlen “INPROFEED Miljøpakken”. 

Et notat, der omhandlede miljøeffekten af Blå Biomasses flere kilometer store smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden. Her dyrkes der blåmuslinger på 125.000 m2 plastnet holdt flydende af 38 km tilproppede plastrør. Notatet konkluderede overraskende følgende:

“Miljøpakkens resultater viser samlet, at muslingeopdrætsanlæg ved en gunstig geografisk placering kan bidrage positivt til områdets miljø og dyreliv. 

Det må derfor konkluderes, at produktion af blåmuslinger på industriskala i et område som Venøsund kan være både bæredygtigt og bidrage positivt til områdets miljø og dyreliv.”

Notatet er betalt af Hedeselskabets datterselskab Blå Biomasse, som er tovholder på INPROFEED-projektet. Blå Biomasse har fået finansieret det store smartfarm-projekt, der løb over 3 år, med 7,8 millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) hos Landbrugsstyrelsen. Canadiske WSP, som købte sig ind i projektet i dets sidste år, bestilte en analyse af bunddyrsundersøgelsen hos det private firma FishLab.

I perioden 2018-2020 har Bent Vismann undersøgt udvalgte miljøeffekter både under opdrætsanlægget og på referencestationer uden for opdrætsområdet. Notatet er skrevet på København Universitets officielle papir med tilhørende logo. Der er tale om et notat, der ikke er fagfællevurderet, og hvis konklusioner derfor står helt for lektor Vismanns egen regning.

Notatet konkluderer det opsigtsvækkende, at den store smartfarm ved Venø Sund ligefrem er gavnlig for vandmiljøet i området – trods ellers tale om massiv forurening fra muslingeopdræt andetsteds i fjorden. Her ikke mindst Skive Fjord, som længe har lidt under muslingerne og deres forurening.

Flemming Højgaard Madsen pointerede hurtigt, at der var mange mangler og uregelmæssigheder i notatet. Flemming Højgaard er grundlægger af Cheminova-gruppen på Aarhus Universitet, tidligere medlem af universitetets Forskningsfond og gennem nogle år bestyrer af universitetets Marinbiologiske Station ved Rønbjerg i Limfjorden.

Han er født og opvokset i Struer og kender derfor Limfjorden godt. Og så har han taget flere bundprøver end de fleste. Det stod derfor hurtigt klart for ham, at Bent Vismanns notat slet ikke levede op til vanlig forskningsstandard. Prøverne var for få og små.

Fejl og mangler ved notatet

Bundprøver skal tages og analyseres efter en national standard, som er udførligt beskrevet flere steder. Der refereres ganske vist til disse nationale standarder i Bent Vismanns notat, men alligevel er der en lang række fejl og mangler ved notatet. De vigtigste skal nævnes her.

Bent Vismann baserer først og fremmest sine konklusioner på alt for få bundprøver, som slet ikke kan danne grundlag for et så højt signifikansniveau som 95%. Et videnskabeligt sikkerhedsniveau, der bruges, når der nødvendigvis skal tages stikprøver.

Bent Vismanns notat blev, trods disse åbenlyse fejl og mangler, delt vidt og refereret bredt, da dets konklusioner jo var ganske epokegørende. Og passede perfekt ind i den kommende havplan og dens påtænkte 5.000 km2 danske fjorde udlagt til lokalt forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab. Vi valgte derfor at klage til Københavns Universitet (KU) over notatet. I første omgang til Praksisudvalget ved KU. Og med følgende klagepunkter:

  • Bunddyrsundersøgelserne introduceret af og udført for WSP er uhyre mangelfulde. Der er udtaget og analyseret alt for få prøver på det store forsøgsområde. Konklusionerne om bunddyrene bygger således blot på “en 32 millioner 333 tusinde 664 del af det samlede areal under anlægget”, som det formuleres i klagen.
  • Referenceområder er ikke brugbare, da der ikke forefindes koordinater på dem. Samtidig har det efterfølgende vist sig, at der har været skrabt muslinger i eller nær nogle af områderne. Hvilket naturligvis gør områderne uhyre artsfattige. Nationale prøvetagningsstandarder er heller ikke overholdt. 
  • Der er kun udtaget bundprøver det sidste af de tre projektår, hvilket i sig selv gør det umuligt at konkludere noget som helst om anlæggets effekt på det omgivende miljø. Det samme gør den kendsgerning, at hele anlægget slet ikke er færdiggjort på samme tid. Dette fremgår af tilgængelige ortofotos. 
  • Det kan heller ikke udelukkes, at der muligvis eksisterede etablerede muslingerev allerede ved projektets start. Og at det er dem, der stadig figurerer under farmen. Og det kan med sikkerhed siges, at et konstant nedfald af maskinelt afbørstede muslinger ikke udgør noget naturligt eller biogent rev i videnskabelig forstand. 
  • Strømhastighed og -retning ved prøvetagning er ikke angivet. Tunge muslinger synker naturligvis til bunds i den stærke strøm – den opløste forurening fra muslingerne føres blot væk fra anlægget og deponeres andetsteds. Det vides således ikke, hvor den uundgåelige forurening fra muslingerne er blevet af. 
  • Der er således risiko for iltsvind og øget kvælstoffrigivelse stammende fra smartfarmen i tilstødende vandområder. Det er efterhånden velkendt, at kun en tredjedel af de filtrerede næringsstoffer indbygges i muslingerne. Og at en anden tredjedel ender som forurening under og omkring farmene. Den sidste tredjedel recirkuleres til vandmiljøet.

Vi håber meget, at Bent Vismann vil søge at få sin rapport publiceret som en videnskabelig artikel. Da skal den nemlig gennem en fagfællevurdering, hvor den vil blive gransket kritisk af andre forskere før en mulig publicering. 

Vi tvivler dog på, at han vil gøre dette. I så fald vil notatet forblive et stykke betalt arbejde, hvis konklusioner helt må stå for Vismanns egen regning.

Allerede i Blå Biomasses ansøgning til GUDP kan man læse, at der søges om 650.736 kr. til Bent Vismann for perioden 01-09-2017 til 31-12-2020.

 

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

Vi klagede således først til Københavns Universitet, som jo er Bent Vismanns arbejdsplads. Og den institution , der har modtaget hans aflønning fra projektet.

Københavns Universitet afviste imidlertid at behandle klagen over deres egen medarbejder – med den besynderlige begrundelse, at emnet lå uden for universitetets kompetence. Adspurgt om, hvordan man så skulle kunne klage, blev vi oplyst om, at vi jo kunne diskutere emnet i videnskabelige debatter. Der var ingen facitliste. Intet rigtigt eller forkert. 

Som forsker kan man således påstå og publicere hvadsomhelst uden at blive gjort personlig ansvarlig for resultater, konklusioner og påstande. Vi klagede derfor videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som er den øverste videnskabelige instans. Nævnets formand barslede efter lang tids venten med endnu en afvisning i stedet for afgørelse:


 

Afgørelse af 12. oktober 2021 – afvisning af realitetsbehandling

Sagen drejede sig om uenigheder om forskningens konklusioner og de anvendte metoder m.v., herunder spørgsmålet om de fremsatte resultater er rigtige ud fra en faglig og videnskabelig bedømmelse, og vedrørte derfor forskningskvaliteten. 

Nævnets formand afgjorde, at sagen ikke er omfattet af nævnets kompetence. Sagen blev derfor afvist fra realitetsbehandling i henhold til lovens § 13, nr. 1.

Afgørelse

Ved e-mail af 2. juli 2021 til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (nævnet) indgav anmelderne en anmeldelse vedrørende anmeldte, idet anmelderne påstår, at anmeldte har handlet videnskabeligt uredeligt.

Anmelderne gør navnlig gældende, at anmeldtes produkt ikke lever op til videnskabelig dansk standard for bunddyrsundersøgelser. Anmeldte påstår ikke at have handlet videnskabeligt uredeligt. 

Retsgrundlag

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov nr. 383 af 26. april 2017 om videnskabelig uredelighed m.v. (loven), at nævnet behandler sager om videnskabelig uredelighed i videnskabelige produkter.

Endvidere fremgår det af lovens § 3, stk. 2, nr. 3, at videnskabelig uredelighed, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.

Nævnet kan i henhold til lovens § 13, nr. 1, afvise at realitetsbehandle en sag, når sagen falder uden for nævnets kompetence.

Begrundelse og resultat

Nævnets formand, landsdommer dr.jur., ph.d. Jens Hartig Danielsen, har i henhold til § 10 i nævnets forretningsorden truffet afgørelse i sagen.

Den foreliggende sag drejer sig om uenigheder om forskningens konklusioner og de anvendte metoder m.v., herunder spørgsmålet om de fremsatte resultater i det videnskabelige produkt er rigtige ud fra en faglig og videnskabelig bedømmelse, og vedrører derfor forskningskvaliteten af det videnskabelige produkt. 

Sagen er herefter ikke er omfattet af nævnets kompetence. Det er derfor utvivlsomt, at sagen i overensstemmelse med loven skal afvises fra realitetsbehandling. Denne sag afvises derfor.

Klagevejledning

Denne afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. lovens § 18.

Jens Hartig Danielsen

Formand, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

 


 

Afgørelsen kan findes på nævnets hjemmeside: 

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/Naevnet-for-Videnskabelig-Uredelighedelighed/afgorelser/2021

 


 

Københavns Universitet frikender sig selv

Til denne afgørelse skal afslutningsvis knyttes den bemærkning, at Jens Hartvig Danielsen ikke længere er formand for nævnte råd. Han fratrådte få dage efter denne afgørelse, der således blev hans sidste. Vi har således ikke kunnet stille ham de spørgsmål, vi ellers gerne ville:

– Har sagen overhovedet været forelagt for resten af nævnet? Hvad mente de øvrige medlemmer i så fald om sagen? Kan vi i så fald få afgørelsen at se? Eller er afgørelsen formandens egen helt suveræne? Og er det gået vel hurtigt, siden der er grammatiske fejl i afgørelsesteksten? Hvilket for øvrigt er en sjældenhed inden for juridisk sprogbrug og formulering.

Det vides som sagt ikke, om der overhovedet har været andre fra nævnet inde over klagen. Eller om Jens Hartig Danielsen har truffet afgørelsen på egen hånd. Uden input fra anden side. Det fremgår ikke af afgørelsen. Vi ved blot, at nævnet ikke har kunnet tage faglig stilling til indhold og konklusioner i notatet, da dette igen lå uden for rammerne af nævnets kompetence. 

Præcis den samme begrundelse, som Praksisudvalget ved Københavns Universitet i foråret 2021 gav for heller ikke at kunne behandle klagen. Det lå også uden for udvalgets kompetence.

Københavns Universitet var efterfølgende hurtigt ude med en pressemeddelelse om, at Bent Vismann nu var “frikendt for alle anklager”. Adspurgt om, hvilke anklager Bent Vismann dog var frikendt for med dommen, måtte instituttets leder professor Niels Kroer erkende, at Bent Vismann med dommen kun var frikendt for det, der falder ind under begrebet “videnskabelig uredelighed”. 

Det faglige indhold af notatet er således stadig ikke evalueret af andre end Bent Vismann selv. Det bliver først udsat for et såkaldt peer review eller fagfællevurdering, dersom notatet søges optaget som artikel i et videnskabeligt tidsskrift. Og det er indtil videre ikke sket. Vi håber, at det vil ske, men tvivler meget på det. Notatet forbliver derfor et notat for Bent Vismanns helt egen regning og ikke noget videnskabeligt værk.

Netmediet gylle.dk havde da også en noget anden konklusion på dommen end Bent Vismanns egen arbejdsplads på KU::

“Et statsligt nævn afviser at behandle klage over bio-forsker ved Københavns Universitet, lektor Bent Vismann, for videnskabelig uredelighed. 

Klagen falder ikke under nævnets kompetence, lyder begrundelsen fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Alligevel frikender Københavns Universitet forskeren trods den 17 sider lange ubehandlede klage over lektorens metoder.”

 

Om muslinger og mænd

Netmediet Zetland har i en større artikel kigget nærmere på muslingeproblematikken og det meget omdiskuterede ovenfor nævnte notat fra Københavns Universitet.

Journalist Rikke Bolander fra nordjyske Klitmøller har talt med notatets forfatter Bent Vismann. Han havde imidlertid ikke lyst til at være med i artiklen. Han følte sig udsat for en smædekampagne og ønskede ikke at bruge denne mulighed for at tage til genmæle og forsvare sin undersøgelse og dens konklusioner.

Zetland har også talt med professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Stiig Markager er imidlertid ikke meget for at tale dårligt om en kollegas arbejde. Men han mener alligevel, at den undersøgelse og det notat, som Hedeselskabets Blå Biomasse og Venstre-politikere som Troels Lund Poulsen bygger deres argumenter på, er for tynd: 

“Du må gerne citere mig for at sige, at det notat ikke kan frikende Blå Biomasses anlæg i Venøsund fra at have negative miljøkonsekvenser,” siger han. Han mener, at grundlaget for undersøgelsen er for lille, og at der skal gå flere år med undersøgelser, før man kan vurdere miljøkonsekvenserne ordentligt. 

Stiig Markager er samtidig bange for, at muslingefarmene kan hindre naturen i selv at bortskaffe overskydende næringsstoffer. Det tykke slamlag, som har bundfældet sig i Skive Fjord, og som har fået lokale beboere til ikke længere at bade i fjorden, kan ifølge Stiig Markager bremse den bakterielle proces, der hedder nitratånding. 

Her bliver kvælstoffet i nitraten omdannet til nitrit og derefter til frit kvælstof, som er miljømæssigt uskadeligt. En god og naturlig måde helt at fjerne kvælstof på. I vore biologiske rensningsanlæg omdannes kvælstof også til frit kvælstof, der fordamper op i atmosfæren. Denne består i forvejen af 78% kvælstof (N2).

“Det er den proces, der hele tiden kører alle mulige steder. I jorden, havbunden, søerne, fjordbunden. Der bliver hele tiden fjernet kvælstof, men den proces kan kun fungere, hvis der ikke er for meget slam,” siger Stiig Markager til Zetland.

Vi andre nøjes med at konstatere, at vandkvaliteten i Skive Fjord er blevet markant dårligere efter introduktionen af de mange muslingefarme i området. De holder på næringsstofferne og deponerer dem under og omkring farmene som en ny forurening, der ikke var der tidligere. I stedet for at lade dem passere uantastet forbi på vej mod åbent vand.

Dette understøttes af nyere svensk forskning fra Stockholms Universitet. Den har nemlig vist, at deponeringen af næringsstoffer under og omkring muslingefarme er op til 150 gange større end den naturlige deponering i samme område.

 

De tilbageværende spørgsmål

Efter det lange klageforløb står der desværre stadig en del ubesvarede spørgsmål tilbage. 

Vi må allerførst konkludere, at hverken Praksisudvalget ved Københavns Universitet (KU) eller Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) havde mod på at bedømme den faglige værdi af Bent Vismanns og Blå Biomasse betalte undersøgelse omkring smartfarmen i Venø Sund. Det lå uden for deres kompetencer. De vaskede begge deres hænder, kunne man fristes til at sige.

Vi forstår, at Praksisudvalget ved KU ikke vil anfægte Bent Vismanns arbejde. Han er jo ansat ved samme KU, og KU er jo samtidig dem, der har modtaget honoraret for rapporten fra Blå Biomasse. 650.000 kroner.

Vi har derimod lidt sværere ved at forstå, hvorfor NVU ikke ville gå ind i sagen og hidkalde assistance fra fagfolk. Den mulighed har de nemlig. Med mindre altså dommen var dommer Jens Hartig Danielsens helt egen og personlige.

Det kunne have være interessant at vide, om dommer Danielsen traf sin beslutning egenhændigt eller efter at have konsulteret med fagfolk. Som nævnet kan indkalde, hvis de finder det nødvendigt. For øvrigt var det Hartig Danielsens allersidste dom, inden han forlod stillingen som formand for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Dernæst kunne det være interessant at vide, hvordan det canadiske konsulentfirma  WSP på rekordtid fik etableret sig i Danmark og overtaget styringen af Danmarks første havplan. Det var WSP, der købte sig ind midt i INPROFEED projektet – efter først at have overtaget Hedeselskabets konsulentfirma Orbicon. 

Det var også WSP, der bestilte og tilsyneladende også betalte Bent Vismanns bundfaunaundersøgelser. De undersøgelser, der siden blev lagt til grund for først Bent Vismanns eget notat og siden sågar hele Havplanen.

Det har givet krævet en hel del forudgående aftaler at nå så vidt på så kort tid. Mange forhånds- eller underhåndsaftaler med kolleger, styrelser, ministerier og selve regeringen.

Men det er naturligvis ren spekulation.

 

Den canadiske overtagelse

Efterfølgende blev det så også WSP, der skulle markedsføre erhvervsminister Simon Kollerups (S) planer om at udlægge næsten 5.000 km2 dansk hav til lokalt forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab.

Et nøje planlagt setup, som de få implicerede parter vil kunne profitere massivt af og tjene mange millioner på, hvis det går igennem.

  • Men hvor blev demokratiet af i den forbindelse? Og hvor er den ikke-forudindtagede forskning omkring muslinger og miljø mon henne? 
  • Hvorfor er eksempelvis de svenske forskere på Stockholms Universitet, der for længst har afvist muslingeopdræt til fjernelse af kvælstof, ikke blevet hørt? 
  • Og kan et canadisk konsulentfirma pludselig komme ind fra kulden og købe en del af den danske havplan af regeringen? Midt i en pågående undersøgelse? 

Og til hvilken pris, ud over naturligvis miljøets. Sidstnævnte går nemlig en krank tid i møde. I mange år fremover. Muslingebranchen indrømmer selv, at det vil tage op mod en halv snes år for bunden under et muslingeanlæg at regenerere sig efter et tilsvarende antal år med muslingeopdræt. Og foreslår selv, at det derfor kan blive nødvendigt med mellemrum at flytte anlæggene.

Dette er dog ikke sket i ét eneste tilfælde. Og kommer næppe heller til at ske. Vi siger derfor klart nej til at fylde vore fjorde op med kæmpemæssige muslingefarme, som dels forurener lokalt – dels fylder alt for meget og samtidig blokerer sejladsen og anden rekreativ aktivitet i de indre danske farvande.

Det vil være en dyrekøbt og selvskabt miljøkatastrofe, som vi allerede kender den fra Skive Fjord, hvor Dansk Skaldyr Center jo promoverede etableringen af nye anlæg. Med helt urealistiske påstande om den mulige produktion, der ikke har sneget sig meget over 5% af det lovede. Og ikke ét eneste ord om de uundgåelige skadevirkninger på miljøet.

I dag er der således målt et næsten tre meter tykt slamlag under et af anlæggene i Skive Fjord. Selv ved smartfarmen i Venøsund er der allerede registreret slamaflejringer. Trods ellers den stærke strøm netop her. Og løftet om en decideret gavnlig effekt på vandmiljøet.

 

Klagefrister og timelines

At klage over andres forskning er ikke noget, man bare lige gør. Dels skal der ligge vægtige grunde bag, og dels skal man belave sig på at vente længe og løbe ind i mange forhindringer. Kig blot på efterfølgende timeline:

Som udgangspunkt er vi aldeles sikre på, at man ikke kan lave statistik som den, Bent Vismann benytter i notatet.

At man med så få bundprøver, som der er taget – fire styk på størrelse med en desserttallerken – aldrig vil kunne opnå 95% signifikans på resultaterne. Og at man derfor heller ikke kan konkludere noget af det, som Bent Vismann efterfølgende gør i notatet:

At bundmiljøet under Blå Biomasses smartfarm i Venø Sund skulle have det bedre end bundmiljøet på referencestationen øst for Venø. Godtgjort med fire små bundprøver udtaget på et flere kvadratkilometer stort område.

Den 7. april 2021 indsender vi den indledende klage til Praksisnævnet ved Københavns Universitet, der jo har lagt brevpapir til notatet. Det er på KU, at Bent Vismann er ansat. Og KU, der har modtaget forskningsstøtte fra GUDP via Hedeselskabets Blå Biomasse.

Den 3. juni 2021 får vi svar fra udvalget, der som forventet afviser klagen, da denne ikke omhandler “fabrikering, forfalskning, plagiering eller tvivlsom forskningskvalitet”, men udelukkende påstande vedrørende kvaliteten af forskningen. Og det har Praksisudvalget ikke kompetence til at evaluere.

I mellemtiden har vi modtaget luftfotos fra en medarbejder i Struer kommune, som viser, at der muslingeskrabes livligt i netop det område, som notatet har udpeget til referenceområde.

Muslingeskrab efterlader typisk bundmiljøet ødelagt og uden liv, hvilket naturligvis vil få bundmiljøet omkring smartfarmen til at fremstå klart bedre i sammenligning. Det udvalgte område er i så fald ubrugeligt som reference.

 

Muslingeskrab i referenceområdet

Den 2. juli 2021 indsender vi derfor en klage til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU), hvor vi igen gør opmærksom på, at man ikke kan konkludere noget ud fra så få bundprøver. Og at referencestationer naturligvis er ubrugelige, dersom der der er skrabt muslinger på dem – jævnfør de tilsendte luftfotos.

Vi spørger konkret ind til, om Bent Vismann ikke har haft kendskab til aktiviteterne i det område, han udvalgte som reference. Om han i så fald har udvist grov uagtsomhed. Eller om han i værste fald har været bekendt med det. Begge dele kan nemlig falde ind under begrebet videnskabelig uredelighed.

Den 30. september udløber fristen for høringssvar til regeringens haveplan, der som den første nogensinde udstedes som en digital bekendtgørelse. Det faktum var erhvervsminister Simon Kollerup (S) svært stolt af. Et smart træk, der speedede hele processen op og gjorde yderligere indsigelser vanskeligere.

Den 7. oktober 2021, mere end tre måneder efter indsendelse af klagen, rykker vi Nævnet for Videnskabelig Uredelighed for en afgørelse. Høringsfristen for regeringens Havplan er nu udløbet, hvilket skete den 30. september. Vi havde hele tiden regnet med, at vi næppe ville høre noget, førend indsigelsesefristen var udløbet. Idet Bent Vismanns muslingenotat indgår som en vigtig brik i regeringens Havplan.

Den 25. oktober 2021 modtager vi så svar fra nævnet – med landsdommer Hartig Danielsens afgørelse, der lyder som en tro kopi af Praksisudvalgets. Afgørelsen er truffet i nævnet allerede den 12. oktober kort efter vor første rykker. Vi bliver blot først gjort opmærksom på afgørelsen knap to uger senere.


 

Vi kan imidlertid allerede læse dommen på Facebook-siden “Nej Tak til muslingefarme” den 19. oktober, hvor en af Bent Vismanns kolleger fra et tidligere kuldsejlet østersprojekt, Johan Wedel Nielsen, lægger et link op til Biologisk Institut, hvor Bent Vismann arbejder. Her frikender Biologisk Institut deres egen medarbejder Bent Vismann for “alle anklager.”

Vi noterede os i den forbindelse, med en vis undren, at Københavns Universitet i dette tilfælde åbenbart havde valgt at lade Facebook står for formidling af budskaber fra universitetet. Det stod dog klart, at dette forhalede sagen yderligere. Og at det kun kunne gavne regeringens Havplan, der skulle hastes igennem.

Vi ville gerne have haft en kommentar fra rådets formand, landsdommer Hartig Danielsen, men det var ikke muligt. Dommer Danielsen fratrådte nemlig stillingen som formand for NVU måneden efter.

Vi venter således stadig på en faglig og videnskabelig vurdering af notatet.


 

Tekst: Steen Ulnits & Flemming Højgaard Madsen

Fotos: Flemming Højgaard Madsen & Esben Byskov Madsen 

Oddesund: http://lemvig.com/luftfotos/

 

 


Læs også Miljøforeningen BLAK’s høringssvar til den efterfølgende havplan, hvor Bent Vismanns notat var en vigtig brik i puslespillet. Den sidste, der lige manglede, før man kunne fylde 5.000 km2 dansk hav og fjord op med forurenende muslingefarme og bundødelæggende muslingeskrab.

BLAK Høringssvar til Havplan

 

Sagen startede den 13. januar 2021, hvor lektor Bent Vismann fra Biologisk Institut på Københavns Universitet publicerede et notat med titlen “INPROFEED Miljøpakken”. 

Et notat, der omhandlede miljøeffekten af Blå Biomasses flere kilometer store smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden. Her dyrkes der blåmuslinger på 125.000 m2 plastnet holdt flydende af 38 km tilproppede plastrør. Notatet konkluderede overraskende følgende:

“Miljøpakkens resultater viser samlet, at muslingeopdrætsanlæg ved en gunstig geografisk placering kan bidrage positivt til områdets miljø og dyreliv. 

Det må derfor konkluderes, at produktion af blåmuslinger på industriskala i et område som Venøsund kan være både bæredygtigt og bidrage positivt til områdets miljø og dyreliv.”

Notatet er betalt af Hedeselskabets datterselskab Blå Biomasse, som er tovholder på INPROFEED-projektet. Blå Biomasse har fået finansieret det store smartfarm-projekt, der løb over 3 år, med 7,8 millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) hos Landbrugsstyrelsen. Canadiske WSP, som købte sig ind i projektet i dets sidste år, bestilte en analyse af bunddyrsundersøgelsen hos det private firma FishLab.

I perioden 2018-2020 har Bent Vismann undersøgt udvalgte miljøeffekter både under opdrætsanlægget og på referencestationer uden for opdrætsområdet. Notatet er skrevet på København Universitets officielle papir med tilhørende logo. Der er tale om et notat, der ikke er fagfællevurderet, og hvis konklusioner derfor står helt for lektor Vismanns egen regning.

Notatet konkluderer det opsigtsvækkende, at den store smartfarm ved Venø Sund ligefrem er gavnlig for vandmiljøet i området – trods ellers tale om massiv forurening fra muslingeopdræt andetsteds i fjorden. Her ikke mindst Skive Fjord, som længe har lidt under muslingerne og deres forurening.

Flemming Højgaard Madsen pointerede hurtigt, at der var mange mangler og uregelmæssigheder i notatet. Flemming Højgaard er grundlægger af Cheminova-gruppen på Aarhus Universitet, tidligere medlem af universitetets Forskningsfond og gennem nogle år bestyrer af universitetets Marinbiologiske Station ved Rønbjerg i Limfjorden.

Han er født og opvokset i Struer og kender derfor Limfjorden godt. Og så har han taget flere bundprøver end de fleste. Det stod derfor hurtigt klart for ham, at Bent Vismanns notat slet ikke levede op til vanlig forskningsstandard. Prøverne var for få og små.

Fejl og mangler ved notatet

Bundprøver skal tages og analyseres efter en national standard, som er udførligt beskrevet flere steder. Der refereres ganske vist til disse nationale standarder i Bent Vismanns notat, men alligevel er der en lang række fejl og mangler ved notatet. De vigtigste skal nævnes her.

Bent Vismann baserer først og fremmest sine konklusioner på alt for få bundprøver, som slet ikke kan danne grundlag for et så højt signifikansniveau som 95%. Et videnskabeligt sikkerhedsniveau, der bruges, når der nødvendigvis skal tages stikprøver.

Bent Vismanns notat blev, trods disse åbenlyse fejl og mangler, delt vidt og refereret bredt, da dets konklusioner jo var ganske epokegørende. Og passede perfekt ind i den kommende havplan og dens påtænkte 5.000 km2 danske fjorde udlagt til lokalt forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab. Vi valgte derfor at klage til Københavns Universitet (KU) over notatet. I første omgang til Praksisudvalget ved KU. Og med følgende klagepunkter:

  • Bunddyrsundersøgelserne introduceret af og udført for WSP er uhyre mangelfulde. Der er udtaget og analyseret alt for få prøver på det store forsøgsområde. Konklusionerne om bunddyrene bygger således blot på “en 32 millioner 333 tusinde 664 del af det samlede areal under anlægget”, som det formuleres i klagen.
  • Referenceområder er ikke brugbare, da der ikke forefindes koordinater på dem. Samtidig har det efterfølgende vist sig, at der har været skrabt muslinger i eller nær nogle af områderne. Hvilket naturligvis gør områderne uhyre artsfattige. Nationale prøvetagningsstandarder er heller ikke overholdt. 
  • Der er kun udtaget bundprøver det sidste af de tre projektår, hvilket i sig selv gør det umuligt at konkludere noget som helst om anlæggets effekt på det omgivende miljø. Det samme gør den kendsgerning, at hele anlægget slet ikke er færdiggjort på samme tid. Dette fremgår af tilgængelige ortofotos. 
  • Det kan heller ikke udelukkes, at der muligvis eksisterede etablerede muslingerev allerede ved projektets start. Og at det er dem, der stadig figurerer under farmen. Og det kan med sikkerhed siges, at et konstant nedfald af maskinelt afbørstede muslinger ikke udgør noget naturligt eller biogent rev i videnskabelig forstand. 
  • Strømhastighed og -retning ved prøvetagning er ikke angivet. Tunge muslinger synker naturligvis til bunds i den stærke strøm – den opløste forurening fra muslingerne føres blot væk fra anlægget og deponeres andetsteds. Det vides således ikke, hvor den uundgåelige forurening fra muslingerne er blevet af. 
  • Der er således risiko for iltsvind og øget kvælstoffrigivelse stammende fra smartfarmen i tilstødende vandområder. Det er efterhånden velkendt, at kun en tredjedel af de filtrerede næringsstoffer indbygges i muslingerne. Og at en anden tredjedel ender som forurening under og omkring farmene. Den sidste tredjedel recirkuleres til vandmiljøet.

Vi håber meget, at Bent Vismann vil søge at få sin rapport publiceret som en videnskabelig artikel. Da skal den nemlig gennem en fagfællevurdering, hvor den vil blive gransket kritisk af andre forskere før en mulig publicering. 

Vi tvivler dog på, at han vil gøre dette. I så fald vil notatet forblive et stykke betalt arbejde, hvis konklusioner helt må stå for Vismanns egen regning.

Allerede i Blå Biomasses ansøgning til GUDP kan man læse, at der søges om 650.736 kr. til Bent Vismann for perioden 01-09-2017 til 31-12-2020.

 

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

Vi klagede således først til Københavns Universitet, som jo er Bent Vismanns arbejdsplads. Og den institution , der har modtaget hans aflønning fra projektet.

Københavns Universitet afviste imidlertid at behandle klagen over deres egen medarbejder – med den besynderlige begrundelse, at emnet lå uden for universitetets kompetence. Adspurgt om, hvordan man så skulle kunne klage, blev vi oplyst om, at vi jo kunne diskutere emnet i videnskabelige debatter. Der var ingen facitliste. Intet rigtigt eller forkert. 

Som forsker kan man således påstå og publicere hvadsomhelst uden at blive gjort personlig ansvarlig for resultater, konklusioner og påstande. Vi klagede derfor videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som er den øverste videnskabelige instans. Nævnets formand barslede efter lang tids venten med endnu en afvisning i stedet for afgørelse:


 

Afgørelse af 12. oktober 2021 – afvisning af realitetsbehandling

Sagen drejede sig om uenigheder om forskningens konklusioner og de anvendte metoder m.v., herunder spørgsmålet om de fremsatte resultater er rigtige ud fra en faglig og videnskabelig bedømmelse, og vedrørte derfor forskningskvaliteten. 

Nævnets formand afgjorde, at sagen ikke er omfattet af nævnets kompetence. Sagen blev derfor afvist fra realitetsbehandling i henhold til lovens § 13, nr. 1.

Afgørelse

Ved e-mail af 2. juli 2021 til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (nævnet) indgav anmelderne en anmeldelse vedrørende anmeldte, idet anmelderne påstår, at anmeldte har handlet videnskabeligt uredeligt.

Anmelderne gør navnlig gældende, at anmeldtes produkt ikke lever op til videnskabelig dansk standard for bunddyrsundersøgelser. Anmeldte påstår ikke at have handlet videnskabeligt uredeligt. 

Retsgrundlag

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov nr. 383 af 26. april 2017 om videnskabelig uredelighed m.v. (loven), at nævnet behandler sager om videnskabelig uredelighed i videnskabelige produkter.

Endvidere fremgår det af lovens § 3, stk. 2, nr. 3, at videnskabelig uredelighed, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.

Nævnet kan i henhold til lovens § 13, nr. 1, afvise at realitetsbehandle en sag, når sagen falder uden for nævnets kompetence.

Begrundelse og resultat

Nævnets formand, landsdommer dr.jur., ph.d. Jens Hartig Danielsen, har i henhold til § 10 i nævnets forretningsorden truffet afgørelse i sagen.

Den foreliggende sag drejer sig om uenigheder om forskningens konklusioner og de anvendte metoder m.v., herunder spørgsmålet om de fremsatte resultater i det videnskabelige produkt er rigtige ud fra en faglig og videnskabelig bedømmelse, og vedrører derfor forskningskvaliteten af det videnskabelige produkt. 

Sagen er herefter ikke er omfattet af nævnets kompetence. Det er derfor utvivlsomt, at sagen i overensstemmelse med loven skal afvises fra realitetsbehandling. Denne sag afvises derfor.

Klagevejledning

Denne afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. lovens § 18.

Jens Hartig Danielsen

Formand, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

 


 

Afgørelsen kan findes på nævnets hjemmeside: 

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/Naevnet-for-Videnskabelig-Uredelighedelighed/afgorelser/2021

 


 

Københavns Universitet frikender sig selv

Til denne afgørelse skal afslutningsvis knyttes den bemærkning, at Jens Hartvig Danielsen ikke længere er formand for nævnte råd. Han fratrådte få dage efter denne afgørelse, der således blev hans sidste. Vi har således ikke kunnet stille ham de spørgsmål, vi ellers gerne ville:

– Har sagen overhovedet været forelagt for resten af nævnet? Hvad mente de øvrige medlemmer i så fald om sagen? Kan vi i så fald få afgørelsen at se? Eller er afgørelsen formandens egen helt suveræne? Og er det gået vel hurtigt, siden der er grammatiske fejl i afgørelsesteksten? Hvilket for øvrigt er en sjældenhed inden for juridisk sprogbrug og formulering.

Det vides som sagt ikke, om der overhovedet har været andre fra nævnet inde over klagen. Eller om Jens Hartig Danielsen har truffet afgørelsen på egen hånd. Uden input fra anden side. Det fremgår ikke af afgørelsen. Vi ved blot, at nævnet ikke har kunnet tage faglig stilling til indhold og konklusioner i notatet, da dette igen lå uden for rammerne af nævnets kompetence. 

Præcis den samme begrundelse, som Praksisudvalget ved Københavns Universitet i foråret 2021 gav for heller ikke at kunne behandle klagen. Det lå også uden for udvalgets kompetence.

Københavns Universitet var efterfølgende hurtigt ude med en pressemeddelelse om, at Bent Vismann nu var “frikendt for alle anklager”. Adspurgt om, hvilke anklager Bent Vismann dog var frikendt for med dommen, måtte instituttets leder professor Niels Kroer erkende, at Bent Vismann med dommen kun var frikendt for det, der falder ind under begrebet “videnskabelig uredelighed”. 

Det faglige indhold af notatet er således stadig ikke evalueret af andre end Bent Vismann selv. Det bliver først udsat for et såkaldt peer review eller fagfællevurdering, dersom notatet søges optaget som artikel i et videnskabeligt tidsskrift. Og det er indtil videre ikke sket. Vi håber, at det vil ske, men tvivler meget på det. Notatet forbliver derfor et notat for Bent Vismanns helt egen regning og ikke noget videnskabeligt værk.

Netmediet gylle.dk havde da også en noget anden konklusion på dommen end Bent Vismanns egen arbejdsplads på KU::

“Et statsligt nævn afviser at behandle klage over bio-forsker ved Københavns Universitet, lektor Bent Vismann, for videnskabelig uredelighed. 

Klagen falder ikke under nævnets kompetence, lyder begrundelsen fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Alligevel frikender Københavns Universitet forskeren trods den 17 sider lange ubehandlede klage over lektorens metoder.”

 

Om muslinger og mænd

Netmediet Zetland har i en større artikel kigget nærmere på muslingeproblematikken og det meget omdiskuterede ovenfor nævnte notat fra Københavns Universitet.

Journalist Rikke Bolander fra nordjyske Klitmøller har talt med notatets forfatter Bent Vismann. Han havde imidlertid ikke lyst til at være med i artiklen. Han følte sig udsat for en smædekampagne og ønskede ikke at bruge denne mulighed for at tage til genmæle og forsvare sin undersøgelse og dens konklusioner.

Zetland har også talt med professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Stiig Markager er imidlertid ikke meget for at tale dårligt om en kollegas arbejde. Men han mener alligevel, at den undersøgelse og det notat, som Hedeselskabets Blå Biomasse og Venstre-politikere som Troels Lund Poulsen bygger deres argumenter på, er for tynd: 

“Du må gerne citere mig for at sige, at det notat ikke kan frikende Blå Biomasses anlæg i Venøsund fra at have negative miljøkonsekvenser,” siger han. Han mener, at grundlaget for undersøgelsen er for lille, og at der skal gå flere år med undersøgelser, før man kan vurdere miljøkonsekvenserne ordentligt. 

Stiig Markager er samtidig bange for, at muslingefarmene kan hindre naturen i selv at bortskaffe overskydende næringsstoffer. Det tykke slamlag, som har bundfældet sig i Skive Fjord, og som har fået lokale beboere til ikke længere at bade i fjorden, kan ifølge Stiig Markager bremse den bakterielle proces, der hedder nitratånding. 

Her bliver kvælstoffet i nitraten omdannet til nitrit og derefter til frit kvælstof, som er miljømæssigt uskadeligt. En god og naturlig måde helt at fjerne kvælstof på. I vore biologiske rensningsanlæg omdannes kvælstof også til frit kvælstof, der fordamper op i atmosfæren. Denne består i forvejen af 78% kvælstof (N2).

“Det er den proces, der hele tiden kører alle mulige steder. I jorden, havbunden, søerne, fjordbunden. Der bliver hele tiden fjernet kvælstof, men den proces kan kun fungere, hvis der ikke er for meget slam,” siger Stiig Markager til Zetland.

Vi andre nøjes med at konstatere, at vandkvaliteten i Skive Fjord er blevet markant dårligere efter introduktionen af de mange muslingefarme i området. De holder på næringsstofferne og deponerer dem under og omkring farmene som en ny forurening, der ikke var der tidligere. I stedet for at lade dem passere uantastet forbi på vej mod åbent vand.

Dette understøttes af nyere svensk forskning fra Stockholms Universitet. Den har nemlig vist, at deponeringen af næringsstoffer under og omkring muslingefarme er op til 150 gange større end den naturlige deponering i samme område.

 

De tilbageværende spørgsmål

Efter det lange klageforløb står der desværre stadig en del ubesvarede spørgsmål tilbage. 

Vi må allerførst konkludere, at hverken Praksisudvalget ved Københavns Universitet (KU) eller Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) havde mod på at bedømme den faglige værdi af Bent Vismanns og Blå Biomasse betalte undersøgelse omkring smartfarmen i Venø Sund. Det lå uden for deres kompetencer. De vaskede begge deres hænder, kunne man fristes til at sige.

Vi forstår, at Praksisudvalget ved KU ikke vil anfægte Bent Vismanns arbejde. Han er jo ansat ved samme KU, og KU er jo samtidig dem, der har modtaget honoraret for rapporten fra Blå Biomasse. 650.000 kroner.

Vi har derimod lidt sværere ved at forstå, hvorfor NVU ikke ville gå ind i sagen og hidkalde assistance fra fagfolk. Den mulighed har de nemlig. Med mindre altså dommen var dommer Jens Hartig Danielsens helt egen og personlige.

Det kunne have være interessant at vide, om dommer Danielsen traf sin beslutning egenhændigt eller efter at have konsulteret med fagfolk. Som nævnet kan indkalde, hvis de finder det nødvendigt. For øvrigt var det Hartig Danielsens allersidste dom, inden han forlod stillingen som formand for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Dernæst kunne det være interessant at vide, hvordan det canadiske konsulentfirma  WSP på rekordtid fik etableret sig i Danmark og overtaget styringen af Danmarks første havplan. Det var WSP, der købte sig ind midt i INPROFEED projektet – efter først at have overtaget Hedeselskabets konsulentfirma Orbicon. 

Det var også WSP, der bestilte og tilsyneladende også betalte Bent Vismanns bundfaunaundersøgelser. De undersøgelser, der siden blev lagt til grund for først Bent Vismanns eget notat og siden sågar hele Havplanen.

Det har givet krævet en hel del forudgående aftaler at nå så vidt på så kort tid. Mange forhånds- eller underhåndsaftaler med kolleger, styrelser, ministerier og selve regeringen.

Men det er naturligvis ren spekulation.

 

Den canadiske overtagelse

Efterfølgende blev det så også WSP, der skulle markedsføre erhvervsminister Simon Kollerups (S) planer om at udlægge næsten 5.000 km2 dansk hav til lokalt forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab.

Et nøje planlagt setup, som de få implicerede parter vil kunne profitere massivt af og tjene mange millioner på, hvis det går igennem.

  • Men hvor blev demokratiet af i den forbindelse? Og hvor er den ikke-forudindtagede forskning omkring muslinger og miljø mon henne? 
  • Hvorfor er eksempelvis de svenske forskere på Stockholms Universitet, der for længst har afvist muslingeopdræt til fjernelse af kvælstof, ikke blevet hørt? 
  • Og kan et canadisk konsulentfirma pludselig komme ind fra kulden og købe en del af den danske havplan af regeringen? Midt i en pågående undersøgelse? 

Og til hvilken pris, ud over naturligvis miljøets. Sidstnævnte går nemlig en krank tid i møde. I mange år fremover. Muslingebranchen indrømmer selv, at det vil tage op mod en halv snes år for bunden under et muslingeanlæg at regenerere sig efter et tilsvarende antal år med muslingeopdræt. Og foreslår selv, at det derfor kan blive nødvendigt med mellemrum at flytte anlæggene.

Dette er dog ikke sket i ét eneste tilfælde. Og kommer næppe heller til at ske. Vi siger derfor klart nej til at fylde vore fjorde op med kæmpemæssige muslingefarme, som dels forurener lokalt – dels fylder alt for meget og samtidig blokerer sejladsen og anden rekreativ aktivitet i de indre danske farvande.

Det vil være en dyrekøbt og selvskabt miljøkatastrofe, som vi allerede kender den fra Skive Fjord, hvor Dansk Skaldyr Center jo promoverede etableringen af nye anlæg. Med helt urealistiske påstande om den mulige produktion, der ikke har sneget sig meget over 5% af det lovede. Og ikke ét eneste ord om de uundgåelige skadevirkninger på miljøet.

I dag er der således målt et næsten tre meter tykt slamlag under et af anlæggene i Skive Fjord. Selv ved smartfarmen i Venøsund er der allerede registreret slamaflejringer. Trods ellers den stærke strøm netop her. Og løftet om en decideret gavnlig effekt på vandmiljøet.

 

Klagefrister og timelines

At klage over andres forskning er ikke noget, man bare lige gør. Dels skal der ligge vægtige grunde bag, og dels skal man belave sig på at vente længe og løbe ind i mange forhindringer. Kig blot på efterfølgende timeline:

Som udgangspunkt er vi aldeles sikre på, at man ikke kan lave statistik som den, Bent Vismann benytter i notatet.

At man med så få bundprøver, som der er taget – fire styk på størrelse med en desserttallerken – aldrig vil kunne opnå 95% signifikans på resultaterne. Og at man derfor heller ikke kan konkludere noget af det, som Bent Vismann efterfølgende gør i notatet:

At bundmiljøet under Blå Biomasses smartfarm i Venø Sund skulle have det bedre end bundmiljøet på referencestationen øst for Venø. Godtgjort med fire små bundprøver udtaget på et flere kvadratkilometer stort område.

Den 7. april 2021 indsender vi den indledende klage til Praksisnævnet ved Københavns Universitet, der jo har lagt brevpapir til notatet. Det er på KU, at Bent Vismann er ansat. Og KU, der har modtaget forskningsstøtte fra GUDP via Hedeselskabets Blå Biomasse.

Den 3. juni 2021 får vi svar fra udvalget, der som forventet afviser klagen, da denne ikke omhandler “fabrikering, forfalskning, plagiering eller tvivlsom forskningskvalitet”, men udelukkende påstande vedrørende kvaliteten af forskningen. Og det har Praksisudvalget ikke kompetence til at evaluere.

I mellemtiden har vi modtaget luftfotos fra en medarbejder i Struer kommune, som viser, at der muslingeskrabes livligt i netop det område, som notatet har udpeget til referenceområde.

Muslingeskrab efterlader typisk bundmiljøet ødelagt og uden liv, hvilket naturligvis vil få bundmiljøet omkring smartfarmen til at fremstå klart bedre i sammenligning. Det udvalgte område er i så fald ubrugeligt som reference.

 

Muslingeskrab i referenceområdet

Den 2. juli 2021 indsender vi derfor en klage til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU), hvor vi igen gør opmærksom på, at man ikke kan konkludere noget ud fra så få bundprøver. Og at referencestationer naturligvis er ubrugelige, dersom der der er skrabt muslinger på dem – jævnfør de tilsendte luftfotos.

Vi spørger konkret ind til, om Bent Vismann ikke har haft kendskab til aktiviteterne i det område, han udvalgte som reference. Om han i så fald har udvist grov uagtsomhed. Eller om han i værste fald har været bekendt med det. Begge dele kan nemlig falde ind under begrebet videnskabelig uredelighed.

Den 30. september udløber fristen for høringssvar til regeringens haveplan, der som den første nogensinde udstedes som en digital bekendtgørelse. Det faktum var erhvervsminister Simon Kollerup (S) svært stolt af. Et smart træk, der speedede hele processen op og gjorde yderligere indsigelser vanskeligere.

Den 7. oktober 2021, mere end tre måneder efter indsendelse af klagen, rykker vi Nævnet for Videnskabelig Uredelighed for en afgørelse. Høringsfristen for regeringens Havplan er nu udløbet, hvilket skete den 30. september. Vi havde hele tiden regnet med, at vi næppe ville høre noget, førend indsigelsesefristen var udløbet. Idet Bent Vismanns muslingenotat indgår som en vigtig brik i regeringens Havplan.

Den 25. oktober 2021 modtager vi så svar fra nævnet – med landsdommer Hartig Danielsens afgørelse, der lyder som en tro kopi af Praksisudvalgets. Afgørelsen er truffet i nævnet allerede den 12. oktober kort efter vor første rykker. Vi bliver blot først gjort opmærksom på afgørelsen knap to uger senere.


 

Vi kan imidlertid allerede læse dommen på Facebook-siden “Nej Tak til muslingefarme” den 19. oktober, hvor en af Bent Vismanns kolleger fra et tidligere kuldsejlet østersprojekt, Johan Wedel Nielsen, lægger et link op til Biologisk Institut, hvor Bent Vismann arbejder. Her frikender Biologisk Institut deres egen medarbejder Bent Vismann for “alle anklager.”

Vi noterede os i den forbindelse, med en vis undren, at Københavns Universitet i dette tilfælde åbenbart havde valgt at lade Facebook står for formidling af budskaber fra universitetet. Det stod dog klart, at dette forhalede sagen yderligere. Og at det kun kunne gavne regeringens Havplan, der skulle hastes igennem.

Vi ville gerne have haft en kommentar fra rådets formand, landsdommer Hartig Danielsen, men det var ikke muligt. Dommer Danielsen fratrådte nemlig stillingen som formand for NVU måneden efter.

Vi venter således stadig på en faglig og videnskabelig vurdering af notatet.


 

Tekst: Steen Ulnits & Flemming Højgaard Madsen

Fotos: Flemming Højgaard Madsen & Esben Byskov Madsen 

Oddesund: http://lemvig.com/luftfotos/

 

 


Læs også Miljøforeningen BLAK’s høringssvar til den efterfølgende havplan, hvor Bent Vismanns notat var en vigtig brik i puslespillet. Den sidste, der lige manglede, før man kunne fylde 5.000 km2 dansk hav og fjord op med forurenende muslingefarme og bundødelæggende muslingeskrab.

BLAK Høringssvar til Havplan