Klage til KU om videnskabelig uredelighed


I følgende notat forfattet af lektor Bent Vismann, Marin Biologisk Sektion ved Københavns Universitet:




Vismann, Bent (januar 2021): INPROFEED Miljø-arbejdspakken. University of Copenhagen Department of Biology.


https://www.wsp.com/da-K/nyheder/2021/nyeundersgelser-viser-storepositive-miljeffekter-ved-muslingeanlg.





Baggrund for klagen til Praksisudvalget


Bent Vismann har foretaget en bunddyrsundersøgelse under en muslingefarm af Smartfarm-typen i Venø Sund (Limfjorden). Muslingefarmen er delt op i ni sektioner med korte mellemrum, der samlet dækker et areal på ca. 924.800 m2 svarende til 92½ ha.


På det areal er der udtaget otte prøver med en HAPS-bundhenter, men der er sandsynligvis kun oparbejdet to af disse prøver med et samlet areal på 0,0286 m2. De 0,0286 m2 udgør ca. en 32 millioner 333 tusinde del af det samlede areal.


Bent Vismann påstår, at denne prøvetagning er foretaget efter NOVA Teknisk anvisning for marinovervågning. Den gældende forskrift på prøvetagningstidspunktet hedder ”Teknisk anvisning, Blødbundsfauna version 3”, og den er ikke fulgt.


Da GUDP-midlerne til Blå Biomasse A/S udløb den 31. december 2020, måtte ejerne afrapportere brugen af de bevilligede penge og forsøge at få tildelt nye støttemidler.


Forsøget på at udnytte muslinger under konsumstørrelse til muslingemel (som foder til smågrise og dambrugsfisk) var slået fejl. Trods ellers mange tidligere annonceringer heraf. Produktionen var ikke rentabel. Bent Vismanns notat er et led i denne afrapportering.


Bent Vismann skriver konkluderende, at "nye undersøgelser viser store positive effekter ved muslingeanlæg". Konklusioner, vi anfægter i denne klage til Praksisudvalget.




“Nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg".




Bent Vismanns notat blev umiddelbart efter brugt til en i vore øjne aldeles misvisende orientering af statslige instanser som f.eks. Fiskeridirektoratet, Miljøministeriets embedsmænd, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og diverse journalister.


Vi anfægter Vismanns ovenstående påstand og påpeger i vor klage, at ikke mindst undersøgelsen af bundfaunaen er yderst mangelfuld. At man med en lille håndfuld meget små bundprøver på et kvadratkilometer stort område ikke kan konkludere noget som helst med et signifikansniveau på 0,05. Hvad Vismann alligevel gør.


Tidspunktet på året for prøvetagningen af bundprøverne er ikke angivet, ejheller en nøjagtig position for stationerne. Den sydligste station kan være valgt under en sektion af anlægget anlagt næsten et år efter den nordligste.


Der er efter al sandsynlighed tale om, at prøverne for bundfaunaen er taget på én og samme dag. Prøverne kan i så fald kun vise situationen på denne dag, og ikke over en 3-årig periode som omtalt i notatet.





“Biogene” rev


Bent Vismann konkluderer også, at blåmuslinger, der er faldet af anlæggets net, har etableret biogene rev på havbunden under Blå Biomasses produktionsanlæg.


Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at sådanne muslinge-ansamlinger slet ikke lever op til definitionen af biogene rev. At muslinger, der konstant falder af nettene påsat de 38 km rør, når der udtyndes og høstes maskinelt, og efterfølgende havner på bunden under smartfarmen, ikke udgør et biogent rev. Der findes heller ikke angivelse af de "biogene" revs position, udbredelse, dækningsgrad og aldersklasser.


På samme måde tager undersøgelsen ikke højde for, om der allerede havde etableret sig muslingebanker på lokaliteten før anlæggets etablering. Eller om der tidligere havde været skrabet muslinger eller trukket trawl over de lokaliteter, hvor der ingen eller kun få bunddyr var. Det gælder også de to referencestationer.


Endelig tager undersøgelsen ikke i betragtning, at anlægget ved Venø Sund ligger i strømfyldt farvand, der løbende vil fjerne en større eller mindre del af den uundgåelige forurening fra de mange milliarder muslinger på anlæggets net.




“Der er ikke angivet hverken strømretning eller strømstyrke på prøvestationerne.

Det ville nærmere have været overraskende, dersom der var en negativ effekt at spore på bund og bundfauna. Strømmen sørger for at fjerne forureningen.”




Vi skal her gøre opmærksom på, at muslinger kun optager omkring en tredjedel af de næringsstoffer, de filtrerer fra. En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og ledes ud i vandet igen - i fordøjet tilstand og nu mere biotilgængelige end før. Den sidste tredjedel havner som forurening på bunden under og omkring anlægget - alt afhængig af strømmens styrke.


Netto kan muslingeopdræt derfor ende med et negativt resultat - selv om der høstes muslinger og fjernes kvælstof. Iltsvind i det omkringliggende farvand - eventuelt stammende fra nært beliggende muslingeopdræt - kan frigive yderligere næringssalte fra bunden.


Alt i alt undgår Bent Vismann's undersøgelse helt de to tredjedele af muslingernes økologi, der bidrager til forureningen. Så selv om bunden under og omkring Blå Biomasses smartfarm i Venø Sund kan se ud til at være sund, kan et storstilet muslingeopdræt alligevel forværre forholdene i den omgivende Limfjord. Dette er ikke undersøgt.


Ser man på den producerede video, så er bunden under farmen belagt med meget affald fra muslingerne. En bundprøve viser iltfrit sort mudder, der løber ud af prøvetageren, som er en kajak-bundhenter.


Alt i alt finder vi, at der ikke er belæg for at konkludere, som Bent Vismann gør: At der er store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg. Det viser undersøgelserne absolut intet om.


I øvrigt henvises til vort udførlige klageskrift, der er vedlagt.


Citat slut.




Klagen er indgivet til Praksisudvalget ved Københavns Universitet den 7. april 2021.

Den er indsendt og underskrevet af


Steen Ulnits & Flemming Højgaard Madsen


- begge biolog, cand. scient






Lokalt er man ikke begejstret for muslingefarmene i Limfjorden, der allerede gisper efter vejret - som et af Danmarks mest gylleforurenede farvande. Her er det tegner og tatovør Richard Horsebøg Nybo fra Skive, der giver sin mening til kende.





Ser man muslingeopdræt og kvælstoffjernelse i et lidt større perspektiv – som muligt redskab til implementering af kravene i EU's Vandrammedirektiv og dermed de hjemlige vandplaner – tegner der sig et usikkert og kompliceret billede. Det opsummeres nok bedst med følgende citat fra den anden side af Øresund, fra Stockholms Universitet:



"Hvis målet er at leve op til regionale vandplaner eller sågar Helcom-redningsplanen, da bliver de tekniske udfordringer hurtigt enorme. Den nødvendige målestok for at opnå næringsstofnedsættelse vil nødvendigvis blive massiv og kan meget vel ændre hele Østersøens næringssaltbalance.


Det være sig udveksling mellem kystnære næringsstoffer og næringsstoffer langt til havs, iltforhold, bentiske og pelagiske dyre- og plantesamfund, planktonsammensætning, fødekæder, fiskebestande og så videre. Der mangler erfaringer fra opdræt i så stor målestok, og ekstrapolering fra eksisterende viden er ikke mulig."



Citat: Stockholms Universitet







Hedeselskabet, der i sin tid rettede de fleste danske vandløb ud til snorlige kanaler for at afvande de tilstødende engarealer og gøre dem til dyrkbar landbrugsjord, er begejstret for de nye “miljø-muslinger”. De kalder dem for “Blå Biomasse”.


Hedeselskabet satser stort på, at muslingefarmene skal blive rentable. At selskabet fremover vil kunne tjene penge på at fylde danske fjorde op med store og forurenende muslingefarme.


Millionstore tilskud fra det offentlige skal endnu en gang gøre miljøskadelige tiltag

rentable for “investorer” som Hedeselskabet med flere.


Det må alle gode kræfter forhindre.


Vi må i den forbindelse ikke glemme, at det kostede danske skatteborgere 280 millioner kroner at rydde op efter Hedeselskabet, da selskabet så sent som i 1960‘erne havde afvandet og reguleret Skjern Å på vegne af dansk landbrug.


Hedeselskabet havde da reduceret Danmarks vandrigeste å til to snorlige kanaler med direkte udløb til Ringkøbing Fjord. Alle næringssalte blev skyllet direkte ud i den sårbare fjord.


“Fuglene er væk. Fiskene er væk” lød det senere startskud til retableringen af Skjern Å, der nu atter er et sundt vandløb med en stor bestand af ikke mindst atlanterhavslaks.


Det kostede godt en kvart milliard kroner at rydde op efter Hedeselskabet.


Lad ikke Hedeselskabet gøre det samme igen.


Nu blot med “miljø-muslinger” i stedet.





Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:


https://www.skrivunder.net/nej_til_havbrug_i_kattegat__ja_til_maritim_nationalpark




16.000 har allerede skrevet under




Nej til havbrug - v. Nina Bjarup Vetter - fmd. BLAK - Jægergårdsvej 4 - 8400 Ebeltoft

Mobil 6139 4064 - Mail: blaknejtilhavbrug@gmail.com


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande i Danmark.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

- En ny “oksekødsrapport”?