Afviser at behandle klagen


Den 7. april kvitterede Praksisudvalget ved Københavns Universitet for modtagelsen af en klage over et notat forfattet af Bent Vismann.


Den 21. april har indklagede Bent Vismann forholdt sig til de fremsatte klager. Praksisudvalget har desværre besluttet ikke at viderebringe hans kommentarer til klagen.


Den 19. maj kom der svar fra Praksisudvalget, som havde behandlet klagen og besluttet sig for at afvise behandling. Udvalget har ikke forholdt sig til det faglige indhold af klagen.




Praksisudvalget har besluttet ikke at forholde sig til klagen, da dennes indhold ligger uden for udvalgets kompetance og arbejdsområde. Udvalget henviser til, at man kun kan forholde sig til sager, der indeholder “fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning”.


Praksisudvalget mener således ikke, at Bent Vismanns notat indeholder nogle af disse beskyldninger. Praksisudvalget tager derfor ikke stilling til notatets videnskabelige kvalitet eller mangel på samme. Men noterer blot, at udvalget ikke forholder sig til “spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed” eller “spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt”.


Det indklagede notat omhandler miljøpåvirkningen fra Blå Biomasses “smartfarm” ved Venø Sund i Limfjorden.  Et anlæg, som strækker sig 3,2 km fra nord til syd, og som omfatter 38 km 30 cm tykke plastrør, der holder 1.902 net med et samlet areal på 6.017.928 m2 tæt besat med muslinger, oppe.


Notatet er siden blevet refereret flittigt og positivt til af blandt andet Hedeselskabet, Blå Biomasse, WSP og Fiskeristyrelsen, der alle er interessenter i muslingeopdrættet. Det er sket under overskrifter som, at “nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg".


Klagestillerne påpeger derimod, at Vismanns undersøgelser er yderst mangelfulde. At de slet ikke lever op til hverken national eller international standard og derfor ikke kan bruges til at konkludere noget sådant ud fra. Klagestillerne påpeger flere punkter, hvor der kan drages berettiget tvivl om konklusionerne, som på nogle områder kan ligne bestilt arbejde.


Klagestillerne havde håbet på en faglig stillingtagen til de anvendte metoder og de konklusioner, som Bent Vismann efterfølgende har draget. Seks ugers ventetid forekommer som lang tid til en afvisning af overhovedet at ville behandle klagen. Men måske der har været mange og lange diskussioner i Praksisudvalget forinden. Det oplyser man blot ikke noget om.


Journalist Flemming Seiersen fra webmediet gylle.dk spurgte efterfølgende Praksisudvalgets formand Mads Bryde Andersen, hvad man så skal gøre, hvis man vil rejse kritik af forskning fra Københavns Universitet:


- Så må man skrive videnskabelige debat-artikler om det, lød svaret fra formanden.


Klagen sendes i første omgang videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som har tre faglige underudvalg - heraf et naturvidenskabeligt - i forventning om en nærmere faglig afklaring her. I mellemtiden er der så også kommet nye oplysninger til.


For øvrigt lader det til, at WSP har fjernet Bent Vismann(s notat) fra deres nyhedsside:




Følg sagen her på www.nejtilhavbrug.dk







“Nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg".







Klagen er officielt indgivet af Flemming Højgaard Madsen og Steen Ulnits.


Steen Ulnits er fiskeribiolog, cand. scient fra Aarhus Universitet, hvor han beskæftigede sig med saltvandstolerance hos laksefisk. Han har arbejdet med opdræt af fisk og skaldyr i Mellemøsten, Kina og Sydamerika, men beskæftiger sig i dag udelukkende med formidling af miljøstof. Forfatter til 30+ bøger om vandmiljø, fiskeri og fiskeopdræt.


Flemming Højgaard Madsen er biolog, cand. scient fra Aarhus Universitet. Han er grundlægger af Cheminova-Gruppen og har siddet i Aarhus Universitets Forskningsfond i flere år. Han har ligeledes været bestyrer af Marinbiologisk Laboratorium i Rønbjerg. Medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” om forureningen fra Cheminova.


Flemming Højgaard Madsen har været æresmedlem af Danmarks Naturfredningsforening

siden 1984.






Lokalt er man ikke begejstret for muslingefarmene i Limfjorden, der allerede gisper efter vejret - som et af Danmarks mest gylleforurenede farvande. Her er det tegner og tatovør Richard Horsebøg Nybo fra Skive, der giver sin mening til kende.





Ser man muslingeopdræt og kvælstoffjernelse i et lidt større perspektiv – som muligt redskab til implementering af kravene i EU's Vandrammedirektiv og dermed de hjemlige vandplaner – tegner der sig et usikkert og kompliceret billede. Det opsummeres nok bedst med følgende citat fra den anden side af Øresund, fra Stockholms Universitet:



"Hvis målet er at leve op til regionale vandplaner eller sågar Helcom-redningsplanen, da bliver de tekniske udfordringer hurtigt enorme. Den nødvendige målestok for at opnå næringsstofnedsættelse vil nødvendigvis blive massiv og kan meget vel ændre hele Østersøens næringssaltbalance.


Det være sig udveksling mellem kystnære næringsstoffer og næringsstoffer langt til havs, iltforhold, bentiske og pelagiske dyre- og plantesamfund, planktonsammensætning, fødekæder, fiskebestande og så videre. Der mangler erfaringer fra opdræt i så stor målestok, og ekstrapolering fra eksisterende viden er ikke mulig."



Citat: Stockholms Universitet







Hedeselskabet, der i sin tid rettede de fleste danske vandløb ud til snorlige kanaler for at afvande de tilstødende engarealer og gøre dem til dyrkbar landbrugsjord, er begejstret for de nye “miljø-muslinger”. De kalder dem for “Blå Biomasse”.


Hedeselskabet satser stort på, at muslingefarmene skal blive rentable. At selskabet fremover vil kunne tjene penge på at fylde danske fjorde op med store og forurenende muslingefarme.


Millionstore tilskud fra det offentlige skal endnu en gang gøre miljøskadelige tiltag

rentable for “investorer” som Hedeselskabet med flere.


Det må alle gode kræfter forhindre.


Vi må i den forbindelse ikke glemme, at det kostede danske skatteborgere 280 millioner kroner at rydde op efter Hedeselskabet, da selskabet så sent som i 1960‘erne havde afvandet og reguleret Skjern Å på vegne af dansk landbrug.


Hedeselskabet havde da reduceret Danmarks vandrigeste å til to snorlige kanaler med direkte udløb til Ringkøbing Fjord. Alle næringssalte blev skyllet direkte ud i den sårbare fjord.


“Fuglene er væk. Fiskene er væk” lød det senere startskud til retableringen af Skjern Å, der nu atter er et sundt vandløb med en stor bestand af ikke mindst atlanterhavslaks.


Det kostede godt en kvart milliard kroner at rydde op efter Hedeselskabet.


Lad ikke Hedeselskabet gøre det samme igen.


Nu blot med “miljø-muslinger” i stedet.





Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:


https://www.skrivunder.net/nej_til_havbrug_i_kattegat__ja_til_maritim_nationalpark




16.000 har allerede skrevet under




Nej til havbrug - v. Nina Bjarup Vetter - fmd. BLAK - Jægergårdsvej 4 - 8400 Ebeltoft

Mobil 6139 4064 - Mail: blaknejtilhavbrug@gmail.com


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande i Danmark.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

Svaret fra Københavns Universitet